Tankebanken

Der er imidlertid en hage ved al denne kritik, uanset hvor skånselsløs den end tager sig ud. Som hovedregel stilles der aldrig spørgsmålstegn ved de liberal-demokratiske rammer, inden for hvilke disse excesser søges bekæmpet. Implicit eller eksplicit er målet altid at regulere kapitalismen - i kraft af et øget pres fra en kritisk medieoffentlighed, parlamentariske undersøgelser, skrappere love, udvidet politiovervågning osv. - men aldrig at anfægte de institutionelle mekanismer i den borgerlige retsstats liberale demokrati.

Nej, nøglen til sand frihed skal snarere findes i de sociale relationers ‘apolitiske’ netværk - fra markedet til familien - hvor de forandringer, som skal til for at skabe reelle forbedringer, ikke er politiske reformer, men en forandring af de sociale produktionsforhold.

Overvejelser som disse kan ikke andet end ryste den magelige subjektive position hos mange venstreradikale intellektuelle. Hvad nu hvis disse intellektuelle dybest set førte et trygt og mageligt liv og - for at retfærdiggøre denne splendide livsform - foretrak at fantasere om radikale omvæltningsscenarier?

Enkeltsagen dominerer fuldstændig.

For hvad forestiller de sig selv – at en enkelt mand skulle kunne forandre USA? Den totale tro på individet og absolutte underkendelse af grundlæggende strukturelle forhindringer, spænder fuldstændigt ben for amerikanerne i deres stræben efter forandring.

Det kan virke noget selvmodsigende på den ene side at erkende, at enkeltsagen måske er der, hvor der faktisk kan opnås forandring, og på den anden side give den skylden for, at forandringer ikke bliver til noget. Men jeg tror, det afspejler den fatale og fastlåste politiske situation som USA demokratisk befinder sig i.

The end is not far away

The public interest must prevail over the interest individual, the fair sharing of the wealth created by the world of work override the power of  money.

“The press freedom, its  honor and independence againt the power of the State, the power of money and foreign influences.” That is what turns further orders on the press in 1944. Yet that is what is now in danger. The Resistance was calling for “an effective opportunity for all French children to benefit from the most developed education”, without discrimination, yet the reforms proposed in 2008 go against this project. Young teachers, which actions I support, were up to refuse to apply them and they saw their wages cut as a punishment. They were outraged, have “disobeyed” and found these reforms too far from the ideal of the republican school, too much in the service of Page 3 the money society and not enough developing the creative and critical thinking. It is just the base of the social conquests of the Resistance which is now in question (2)

sovjet-økonomi

hokus-pokus

Grundfos’ regeringskritiske formand, Niels Due Jensen, i spidsen

Og hvordan kan vi bygge progressive vedvarende fællesskaber i byen, hvordan kan vi organisere os i og omkring byens strukturer – vores nye fabrik – hvis alle forsvinder? Hvis flygtigheden i de sociale relationer i byen er for høj, bliver det svært at skabe grobund for organisering.

Byen producerer og rummer som fabrikken potentialer for fællesskab og organisering, men disse potentialer skal udnyttes, der skal rykkes på dem, der skal gøres en konkret indsats for at skabe fællesskab og organisering.

in an underground network that will build its forces outside of mainstream politics, and attack in moments of crisis

The Networkological approach thus takes a definite attitude in regard to the politics of life. Life is a complex network. In order to live more fully, we need to live at our most complex and most sustainable.

Space and time are network phenomena, created due to the distribution of perspectives on what exists.

Much of the inspiration for the Networkological approach comes from the new sciences of complexity. Complexity studies examines the ways in which notions of emergence, non-linear dynamics, differential networked topologies, can allow new perspectives on what is at work in many previously underexplained scientific phenomenon.

Ideer handler om drømme, visioner og alt det irrationelle, men dette lag af vores realitetsforståelse er på vej til at blive spærret inde i rationelle begreber. Ideerne tørrer ud, de fornægtes, gøres latterlige, bliver betydningsløse og mister værdi i forhold til det meget håndgribelige og målbare.

Men vi diskuterer ikke ideerne, vi handler bag om ryggen på vores model og sælger ud af den som små firkantede stykker af vores arvesølv. Vi fortsætter som blinde marionetter en kalkuleret forståelse af samfundsudviklingen.

Eller tag universiteterne og forskningsfriheden. Den frie forskning og dens ide om den ultimative kreativitet har vi spærret inde i beregninger om strategisk vækst, satsningspuljer og topstyring. Forskeren gør vi til udreder og besvarer af opgaver stillet af teknokraten. Vi dropper vores idegrundlag og forsøger at rationalisere os ud af vanskelighederne.

Dagens meningsmåling Meningsmålinger er blevet en helt central del af mediernes politiske dækning og i sin ugentlige kommentar spekulerer Lasse Jensen over, hvorfor og hvordan de tages alvorligt. I den forløbne uge offentliggjorde Jyllands Posten og Berlingske med få dages mellemrum målinger af befolkningens holdning til regeringens og oppositionens økonomiske udmeldinger. Den ene viste støtte til den røde plan, den anden det modsatte. Hvad skal vi tro?

The neat causality of rational choice ontology, always at odds with quantum physics, was further jumbled by the environmental crisis, exposed by Rachel Carson’s 1962 book “The Silent Spring,” which revealed that the causal effects of human actions were much more complex, and so less predicable, than previously thought.