Visionspartiet blev stiftet i 2002 og har som nøgleord: helhedstænkning. Det er et parti med rødder i forskellige traditioner for bevidsthedsudvikling.
Hjemmeside der undersøger retorisk subtil undertrykkelse i vores dagligdag - og som også indhenter historier fra læsere. De fremstiller mange genkendelige - og derfor sjove og let forståelige - små episoder og vendinger fra vores dagligdag. De sætter ord på en fornemmelse af den inkluderende men i virkeligheden marginaliserende eller undertrykkende måde at tale til hinanden på.
Synes at sitet blafrer lidt, og er lidt banalt i sine pointer, men godt til inspiration. Eller måske er problemet, at de kun diagnostiserer og ikke opstiller løsninger.
Jeg kan ikke se hvorfor dette skulle være speciel "alchemy of financiel engeneering" - rating bureauerne gav forkerte ratings til klyngelånenes skiver fordi de ikke så på hvad de indeholdt.
Det er en interessant problematik. Igen ser vi globaliserings/konkurrenceargumentet rejst. Er det mon sådan, at danskerne ikke længere kan forvente at opretholde deres høje levestandard (og væksten i den) uden at ændre samfundet i mere en mere højreorienteret retning a’ la’ USA, fordi sådan et type samfund er mere konkurrencedygtigt? Det er jo det grundlæggende spørgsmål, som der vel endnu ikke kan gives noget sikkert svar på.
Film: prisen på olie får udvindingen til at standse lang tid før olien slipper op. - Olieprisen er skyld i inflationen - der er skyld i rentestigningen - der er skyld i boligboblens brist - der er skyld i finanskrisen.
Olieprisernes stigning bliver årsag til globaliseringens endeligt. Det kan ikke i længden betale sig at adskille produktionen over så store afstande, som den billige oliepris har tilladt.
Bog omtalt i Weekend Avisen om protektionisme som løsningen på krisen, samt en interessant sammenkobling af krisen med udflagning af virksomheder og arbejdspladser til lavtlønsområder og så den massive gældsætning. Gældsætningen har simpelthen været de vestlige økonomiers svar på det tab af indtjening vi har mistet som følge af globaliseringen. Eneste løsning af genindførslen af protektionisme.
benjamin masse-stamberger "Inévitable protectionnisme"
I can hardly answer that question because I have unsubscribed from most of these media, precisely because of this background. However, it is remarkable how the Germans have arrived at reasonable conclusions in spite of the newspaper editorials, and how they have supported the position of the Government even against the press and media landscape.
Andreas von Bülow, former German Minister for Research and Technology and former German Secretary of Defence, currently a lawyer in Bonn, on disinformation strategies and the role of intelligence services.
Ret skræmmende at en forsvarsminister så utvetydigt kan tale om efterretningstjenesters effektfulde spredning af disinformation i de store medier. Et faktum som søvngængere automatisk kalder konspiration.
"A vast amount is needed to make fertilizer and India I know for a fact is worried about securing enough oil to be able to produce enough fertilizer to grow enough rice to feed it's population. In fact more than 50% of oil in India is directly used for nitrate production not energy usage."
Der er imidlertid en hage ved al denne kritik, uanset hvor skånselsløs den end tager sig ud. Som hovedregel stilles der aldrig spørgsmålstegn ved de liberal-demokratiske rammer, inden for hvilke disse excesser søges bekæmpet. Implicit eller eksplicit er målet altid at regulere kapitalismen - i kraft af et øget pres fra en kritisk medieoffentlighed, parlamentariske undersøgelser, skrappere love, udvidet politiovervågning osv. - men aldrig at anfægte de institutionelle mekanismer i den borgerlige retsstats liberale demokrati.
Ja, og en radikal kritk af kapitalismen - spørgsmålet er så: hvad er alternativet?
Nej, nøglen til sand frihed skal snarere findes i de sociale relationers ‘apolitiske’ netværk - fra markedet til familien - hvor de forandringer, som skal til for at skabe reelle forbedringer, ikke er politiske reformer, men en forandring af de sociale produktionsforhold.
Overvejelser som disse kan ikke andet end ryste den magelige subjektive position hos mange venstreradikale intellektuelle. Hvad nu hvis disse intellektuelle dybest set førte et trygt og mageligt liv og - for at retfærdiggøre denne splendide livsform - foretrak at fantasere om radikale omvæltningsscenarier?
Det har han desværre nok meget ret i. Føler mig personligt noget ramt på den front. Jeg føler også angst ved at skulle tænke på de radikale livsomlægninger, som synes at være nødvendige netop af de grund, som han oplister længere fremme i artiklen.
Ja - enig. Det er vigtigt at se denne side af sin kritik. Ønsker man den i virkeligheden? Det alternativ man drømmende kæmper for kan meget hurtigt vise sig at være at være langt værre end ens nuværende tilstand.
I kan ikke engagere jer i omfattende kollektive forandringer, for de vil nødvendigvis udarte til totalitær terror. I kan ikke klynge jer til den gamle velfærdsstat, for så sætter I konkurrenceevnen over styr og ryger ud i økonomisk krise. I kan ikke isolere jer fra det globale marked uden at falde tilbage i nordkoreansk juche-ideologi. I sin ideologiske version tilføjer selv den økologiske tænkning sin egen liste over umuligheder, de såkaldte tærskelværdier - ikke mere end to graders global opvarmning - baseret på ‘ekspertvurderinger’.
Henvist til ovenfor. Det man kan frygte og føle sig hæmmet af.
I dag ved vi ikke, hvad vi skal gøre, men vi er nødt til at handle nu, for konsekvenserne ved at undlade at handle kan blive katastrofale. Vi vil blive tvunget til at leve, ‘som om vi var frie’.
Dette er præcis Tankebankens formulering ;-). Vi kan ikke undlade at handle, men vi ved ikke hvordan vi skal handle. Og - ligesom Tankebankens tidligere erkendelse - styrken og dynamikken hentes fra den apolitiske virkelighed (hvad Negri/Hardt også siger i Multitude). Vi bliver nød til at tale om hvad det gode liv er. Og ikke at stirre sig blind på den ydre verdens katastofescenarier, fordi det gode liv ikke kan leves uden den indre verden er med.
I den aktuelle økonomiske krisetilstand gælder det også, at vi klart nok ikke har at gøre med blinde markedsprocesser, men derimod med nøje organiserede strategiske indgreb fra stater og finansinstitutioner, som er opsatte på at overvinde krisen på deres egne præmisser.
Politisk kommunikation handler om, at få overbevist en så stor gruppe mennesker som muligt om det fornuftige i ens standpunkt, for dermed vil de give en magten til at gøre det, som man gerne vil.
Denne lille tekst gør i meget høj grad brug af (ret banale) metaforer og simple postulater uden nogen form for underbygning. Og - Hvad siger det så om teksten eller afsenderen?
Jeg har bemærket, at Venstre meget tidligt beskrev krisen (som er udtrykt ved et stort underskud på det offentlige budget), som noget Danmark ikke selv har været skyld i. Således også i denne sætning, hvor "Danmark ... blev ramt", dvs. det er ikke vores egen (dvs. regeringens skyld), at der er krise (= underskud på statsfinanserne). Dette postulat er blevet gentaget igen og igen og igen, hvilket er én af Lakoffs pointer omkring konservative (conservatives) effektive politiske kommunikation.
Oppositionen har forsøgt sig med modpåstanden, at krisen (underskudet) skyldes regeringens skattelettelser. Sandheden er, at ingen af delene er 100% korrekt, for et underskud er jo sammensat af rigtig mange faktorer. Men det er ikke ligegyldigt, at placere et ansvar for krisen (= underskudet), for første oplagte anklagede er selvfølgelig dem, der står for at sikre, at budgettet bliver overholdt, og det er nu engang regeringen. Af samme grund har de været meget tidligt ude, og oppositionens kritik har ikke været solid nok, for skattelettelserne er nu engang kun en del af billedet, og de har ligeledes ikke angrebet selve roden af regeringens forsvar, nemlig, at det er latterligt at den budgetansvarlige tror, at vedkommende kan give udefra kommende begivenheder skylden, for det er netop også en budgetansvarligs rolle at tage fremadrettet højde for den slags, og er det i virkeligheden ikke bare et helt simpelt udtryk for en konservativ regeringsførelse, at man prioritererer mindre betaling af fælles goder over alt andet, også over hensynet til fremtidig riscisi for at tingene går anderled
fordi vi har taget en række nødvendige initiativer med bl.a. fremrykning af offentlige investeringer
Jeg gad godt se en opgørelse over, hvor de 80 millarder i underskud er kommet fra. Hvad er det for områder, der pludselig har givet så meget mindre en indtægt?
Her er et program på DR - der går bag om fakta. Temmeligt meget i tråd med Retopols hensigtserklæringer. - Desuden hører man BÅDE Johannes Riis og Martin Aagerup (Cepos) (i udsendelsen om det er forsvarligt at lave økonomiske beregninger over indvandrere) være enige om at den samfundsmodel vi har for øjeblikket IKKE holder. Interessant at man fra disse forhldsvis konservative personer hører indrømmelser i forhold tii uholdbarheden i vores samfundsmodel; omend den nok kritiseres for andet end jeg selv lige ville kritisere den for.
Eksempel på den konstante indoktrinering, der foregår via medier. Hvorfor skal danskerne være bekymrede ifølge K? Det skal de, fordi SF "truer" med at hæve boligskatterne (hvad de ikke gør, men lad det nu ligge), og det skal man være bekymret for på den måde, at den store stygge potentielle S-SF-regering vil komme og TAGE PENGE fra danskerne, faktisk stjæle. På den måde bliver danskerne italesat som passive ofre for en tyvagtig stat (såfremt den er ledet af S-SF). Når det derimod er VK, som "tager" borgernes penge ved at fjerne efterløn, m.m. så er det rettidig omhu og noget med, at vi alle sammen i fællesskab skal imødegå finanskrisens uheldige virkninger på danskernes økonomi. Det er så banalt og dog så virkningsfuldt, og jeg tør æde min gamle computer på, at Berlingske ikke så hyppigt kolporterer tilsvarende udtalelser fra S-SF, men det er selvfølgelig klart.
»Den professionelle politiske kommunikation er blevet mere og mere tom for det indhold, den burde have: argumenter, svar på argumenter og afvejning af argumenter. I stedet får vi ord, der giver sig ud for at være disse ting, men som ikke reelt er det og derved bliver vi let narret uden at opdage det.«
Kock forudser, at dansk rød stue, hvis den fortrænger blå stue, vil fortsætte løgnagtighedens opadgående kurve. Det kan man alt efter sympatier frygte eller forvente.
Folk gider alligevel ikke seriøs debat. De stemmer alligevel bare på de politikere, som de forventer vil give dem den største del af samfundskagen.
Kynismen udbredes af scient. pol.er, der er uddannede i magtspil. Og den eftersnakkes af de snedighoveder, der hopper rundt i rollerne som spindoktorer og politiske kommentatorer. Medierne er for stressede til at bedrive kritisk efterprøvende journalistik.
Undersøgelser viser, at seriøs debat flytter stemmer.
Anmeldelse fra Information (af David Rehling) af retorikprofessorens nye bog, - som ligger i forlængelse af Tankebankens projekter: 'grundlagsdebatten' og 'retopol'.
Der er sker blandt andet det, at folk, som ikke plejer at interessere sig for det, der ikke vedrører dem personligt, begynder at læse aviser og høre nyheder. Gennem samtalerne tilegner de sig viden om fælles temaer, hvilket igen påvirker deres holdninger. De skifter deres rå sympatier, der bygger på følelser, ud med velovervejede sympatier, som er resultatet af samtalerne.
Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive.
"Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive."
Kunstnergruppe fra New York med brede internationale kontakter. De arbejder med politisk bevidsthed og fælleder (commons) - og er her i begyndelsen af 2011 dybt optaget af opstanden i Ægypten.