Skip to main content

Home/ Tankebanken/ Group items matching "sig" in title, tags, annotations or url

Group items matching
in title, tags, annotations or url

Sort By: Relevance | Date Filter: All | Bookmarks | Topics Simple Middle
sylvester roepstorff

'Hold op med at mærke efter i dig selv' | Information - 0 views

  • »Vi har erstattet det kristne tankesæt, hvor alt i livet handlede om at nærme sig Gud, med sådan en psykologisk livsanskuelse, hvor det ikke er Gud, der er i centrum, men selvet. Vi går ikke til præsten men til coachen, terapeuten eller psykologen, og vi læser ikke Biblen men selvhjælpsbøger. Vi går ikke til bekendelse, vi håber ikke på frelse, men vi håber på selvrealisering,« siger Svend Brinkmann.
  • stoicismen
  • De gør egentlig bare det, som den nuværende samfundsorden forventer af dem. Jeg synes bare, der er problemer ved den nuværende samfundsorden. Der er faktisk alternativer.
  • ...3 more annotations...
  • Men en tese i bogen er, at de her epidemier af depressioner, vi har, måske skyldes, at folk i høj grad ikke får lov at være den samme over tid og sted, men hele tiden skal udvikle og realisere sig
  • »De fleste svar ligger uden for dig selv, i den verden, vi er en del af. Jeg mener faktisk, at al den her mærken efter har taget ekstremt meget overhånd, og at vi nu træffer beslutninger primært ved at mærke efter, hvor vi også burde konsultere vores fornuft.«
  • »Vi har en verden med klimakriser og økonomiske kriser, arbejdsløshed og krige, og hvad ved jeg. I sådan en verden er der jo nok af ting, vi bør sige nej til og afstå fra. Meget af det er frembragt af det, jeg kalder en vækstfilosofi, som på det personlige plan udarter sig i det her med konstant udvikling, men som på et samfundsmæssigt plan også udarter sig i konstant samfundsmæssig udvikling. Og meget af det tror jeg, vi bliver nødt til at sige nej til. Vi bliver nødt til at have nej-hatten på.«
  •  
    Sven Brinkmann om ikke at være for overfokuseret på sig selv, hvad han også skriver om i sin bog om diagnose, hvor faren er at man kan blive for selvovervåget i en tid hvor der stilles mange diagnoser. - Det interessante med SB er også at han introducerer en helt anden måde at tænke om "selvudvikling", altså om udvikling på med grund i stoicismen (jfr. P1 debat 2.10.2014 kl. 12.30), der skal fungere som et supplement eller korrektiv til den evidensbaserede og til tider narcissistiske selvudviklingskultur.
rune66

. - 0 views

  •  
    ransition Towns er en positiv og konstruktiv metode til at skabe modstandsdygtige lokalsamfund. Der er en del erfaringer, som andre har gjort sig og man kan drage fordel af de redskaber, de har fundet frem til som virker. Helt overordnet drejer det sig om at et lokalsamfund beslutter sig for at finde svar og løsninger på dette STORE spørgsmål: På alle områder som dette lokalsamfund behøver for at fungere godt, hvordan kan vi markant øge vores modstandskraft overfor de olie- og klimamæssige forandringer, der kommer og drastisk reducere udledning af CO2?
sylvester roepstorff

De nye anarkister - Aktivist.nu - 0 views

  • Betegnelsen anti-globaliseringsbevægelse er en opfindelse, som stammer fra de amerikanske medier, og aktivisterne har aldrig brudt sig om den. Hvis dette er en bevægelse imod noget, er det imod neoliberalismen,
  • Men i USA er sproget altid et problem.
  • The no-border Network, som har parolen: intet menneske er illegalt, har organiseret uge-lange teltlejre (laboratorier for kreativ modstand) på den polsk-tyske og de ukrainske grænser, på Sicilien og i Tarifa i Spanien. Aktivister har klædt sig ud som grænsevagter, bygget båd-broer over floden Oder og blokeret Frankfurt Lufthavn med et fuldtalligt klassisk orkester i protest mod deportationen af immigranter (der er eksempler på deporterede som er døde af kvælning på Lufthansa og KLM fly). Denne sommers lejr er planlagt til at finde sted i Strasbourg, hjemby for det europæiske Schengen-system, som er en eftersøgnings- og kontroldatabase med titusindvis af terminaler over hele Europa, som overvåger og registrerer immigranter, aktivister, og hvem de ellers måtte ønske. Flere og flere aktivister har forsøgt at gøre opmærksom på den kendsgerning, at den neoliberale vision af "globalisering" i høj grad er begrænset til bevægelighed af kapital og varer, og at den faktisk øger barriererne for den frie bevægelighed for mennesker, information og ideer; størrelsen af det amerikanske grænseværn er næsten tredoblet siden underskrivelsen af NAFTA. Det kan dårligt overraske: hvis det ikke var muligt effektivt at fastholde størstedelen af verdens befolkning i fattigdoms-enklaver, var der i udgangspunktet ikke noget incitament for firmaer som Nike eller Gap til at flytte produktionen dertil. Med fri bevægelighed for mennesker ville hele det neoliberale projekt kollapse. Når folk taler om udhulningen af den nationale suverænitet, er det vigtigt at huske på at nationalstaternes mest betydningsfulde bedrift i forrige århundrede har været etableringen af et ensartet net af svært bevogtede barrierer over hele verden. Det er præcis dette internationale kontrolsystem, som vi kæmper imod i den ægte globaliserings navn.
  • ...7 more annotations...
  • Jeg vil sige, at det, der egentlig skræmmer magthaverne, ikke er bevægelsens vold, men snarere det relative fravær af vold; regeringer ved simpelthen ikke, hvordan de skal håndtere en åbenlys revolutionær bevægelse, der nægter at falde ind i det velkendte mønster for væbnet modstand. Bestræbelserne for at ødelægge et eksisterende paradigme er som regel ret selvbevidst. Hvor det engang forekom, at de eneste alternativer til almindelige demonstrationer enten var Gandhisk ikke-voldelig civil ulydighed eller direkte oprør, har grupper som Direct Action Network, Reclaim the Streets, Black Blocs og Tute Bianche hver på deres måde forsøgt at åbne et helt nyt territorium derimellem. De forsøger at opfinde, hvad mange kalder et nyt sprog af civil ulydighed, idet de forener elementer af gadeteater, festival og hvad man kan kalde ikke-voldelig krigsførsel. Ikke-voldelig skal forstås i den betydning som f.eks. Black Bloc anarkisterne bruger ordet, hvor man undgår enhver fysisk skade på mennesker.
  • Et andet angrebspunkt er, at bevægelsen er plaget af en udbredt modstand mod enhver form for struktur eller organisation. Det er nedslående at jeg, to år efter Seattle, er nødt til at skrive dette, men nogen må jo gøre det: i Nordamerika er dette i særdeleshed en bevægelse, hvis mål er at genopfinde demokratiet. Den er ikke imod organisering. Den ønsker derimod at skabe nye former for organisering. Den mangler ikke en ideologi. Disse nye former for organisering er dens ideologi.
  • Wombles
  • Uanset hvilken oprindelse man vælger at tillægge disse nye taktikker, så er de i fuldstændig overensstemmelse med bevægelsens generelle anarkistiske inspiration, hvor det handler mindre om at opnå statsmagt end om at udstille, delegitimere og afdække magtens mekanismer, samtidig med at man forsøger at vinde større og større autonomt rum. Det problematiske ved dette er imidlertid, at det kun er muligt i en generel atmosfære af fred.
  • Ved de amerikanske partikonventer forsøgte Milliardærer for Bush (eller Gore), iklædt dyre smokings og aftenrober, at presse bundter af falske pengesedler i lommerne på de tilstedeværende politibetjente, som tak for deres repression af de anderledes tænkende. Ingen kom tilnærmelsesvist til skade - måske får politiet aversionsterapi mod at slå folk i smoking? Den revolutionære anarkistiske klovneblok, med deres høje cykler, regnbueparykker og pibende køller, overraskede politiet ved at angribe hinanden (eller milliardærerne). I Quebec byggede man en gigantisk kopi af en middelalderlig katapult (med hjælp fra Selskabet for Kreativ Anakronisme), hvormed man skød bløde genstande mod FTAA mødet.
  • Er det ikke en selvfølge, at der må være en sammenhæng mellem den konkrete oplevelse af, at man først forestiller sig noget for derefter selv at skabe det, individuelt eller kollektivt, og evnen til at forestille sig sociale alternativer - særligt muligheden for et samfund baseret på mindre fremmedgørende former for kreativitet?
  • Man kunne måske endda sige, at revolutionære koalitioner altid bestræber sig på at bygge på en eller anden form for alliance mellem et samfunds mindst fremmedgjorte og dets mest undertrykte; egentlige revolutioner er altid blevet til, når disse to kategorier i vid udstrækning overlapper hinanden.
  •  
    David Graebers artikel fra 2002 i New Left Review om nye former for direkte aktion, om konsensusdemokrati og nogle korrektioner til pressens billede af anarkisternes såkaldte voldelighed.
rune66

Kongeriget Danmark var truet på livet - Økonomi | www.business.dk - 0 views

  •  
    "»Vi skriver, at Danske Bank havde et låneprogram på 20 mia. dollar i USA i tredje kvartal 2008. Det svarer til ca. 110 mia. kr. Det er mange penge, uanset hvordan man vender og drejer det, når valutareserven er nede på omkring 100 mia. kr. Så det er selvfølgelig det, som er substansen.« Jesper Rangvid bekræfter også, at det kunne være gået helt galt for den danske stat, hvis man pludselig stod og skulle betale et så stort milliardbeløb i dollar. Ansvaret der risikerer at fortone sig »Nationalbanken kan trykke kroner, men ikke dollar. Hvis man dengang havde haft behov for en masse dollar, fordi en bank ikke kunne betale et lån tilbage, kan det ikke udelukkes, at det ville have været en yderst kritisk situation for den danske stat. Staten havde påtaget sig en stor risiko, men vi ved ikke, hvad der ville være sket i den konkrete situation. Og det skete jo heldigvis ikke.«"
  •  
    Danmar VAR tæt på statsbankerot. De detaljer kendte jeg i hvert fald ikke.
rune66

Vigtigt at tage debatten | information.dk - 0 views

  • Man kan forestille sig, at der engang fandtes et samfund, hvor debat og politik hang direkte sammen. Et givet spørgsmål blev taget op til offentlig debat, der blev på grundlag af denne debat foretaget en beslutning, og beslutningen blev så ført ud i den politiske virkelighed af de folkevalgte politikere. På et tidspunkt i den politiske historie blev debatten dog til noget andet. Den rev sig løs fra beslutningen, ja måske endda fra den politiske virkelighed, og fik på en måde sit eget liv med helt andre logikker og rationaler. Politik blev i stigende grad til en slags administration af nødvendige beslutninger, og debatten fik sin egen raison d’etre, der i varierende grad fungerede uafhængigt af politikkens.
  • Ser vi nærmere på debatten i dens postpolitiske funktioner, kan tre forskellige modi identificeres: Debatten som forberedelse af accepten af det uundgåelige, som afleder for ubehagelige diskussioner og som nostalgisk ritual til minde om et demokratisk fællesskab, som vi stadig finder tilfredsstillelse i at forestille os, at vi har.
  •  
    Om debattens rolleskift fra at være grundlag for at træffe beslutninger til at handle om at vænne sig til det uundgåelige.
sylvester roepstorff

Vi er nødt til at leve, som om vi var frie | information.dk - 1 views

  • Der er imidlertid en hage ved al denne kritik, uanset hvor skånselsløs den end tager sig ud. Som hovedregel stilles der aldrig spørgsmålstegn ved de liberal-demokratiske rammer, inden for hvilke disse excesser søges bekæmpet. Implicit eller eksplicit er målet altid at regulere kapitalismen - i kraft af et øget pres fra en kritisk medieoffentlighed, parlamentariske undersøgelser, skrappere love, udvidet politiovervågning osv. - men aldrig at anfægte de institutionelle mekanismer i den borgerlige retsstats liberale demokrati.
    • rune66
       
      En alternativ kritik af kritikken.
    • sylvester roepstorff
       
      Ja, og en radikal kritk af kapitalismen - spørgsmålet er så: hvad er alternativet?
  • Nej, nøglen til sand frihed skal snarere findes i de sociale relationers ‘apolitiske’ netværk - fra markedet til familien - hvor de forandringer, som skal til for at skabe reelle forbedringer, ikke er politiske reformer, men en forandring af de sociale produktionsforhold.
  • Overvejelser som disse kan ikke andet end ryste den magelige subjektive position hos mange venstreradikale intellektuelle. Hvad nu hvis disse intellektuelle dybest set førte et trygt og mageligt liv og - for at retfærdiggøre denne splendide livsform - foretrak at fantasere om radikale omvæltningsscenarier?
    • rune66
       
      Det har han desværre nok meget ret i. Føler mig personligt noget ramt på den front. Jeg føler også angst ved at skulle tænke på de radikale livsomlægninger, som synes at være nødvendige netop af de grund, som han oplister længere fremme i artiklen.
    • sylvester roepstorff
       
      Ja - enig. Det er vigtigt at se denne side af sin kritik. Ønsker man den i virkeligheden? Det alternativ man drømmende kæmper for kan meget hurtigt vise sig at være at være langt værre end ens nuværende tilstand.
  • ...3 more annotations...
  • I kan ikke engagere jer i omfattende kollektive forandringer, for de vil nødvendigvis udarte til totalitær terror. I kan ikke klynge jer til den gamle velfærdsstat, for så sætter I konkurrenceevnen over styr og ryger ud i økonomisk krise. I kan ikke isolere jer fra det globale marked uden at falde tilbage i nordkoreansk juche-ideologi. I sin ideologiske version tilføjer selv den økologiske tænkning sin egen liste over umuligheder, de såkaldte tærskelværdier - ikke mere end to graders global opvarmning - baseret på ‘ekspertvurderinger’.
    • rune66
       
      Henvist til ovenfor. Det man kan frygte og føle sig hæmmet af.
  • I dag ved vi ikke, hvad vi skal gøre, men vi er nødt til at handle nu, for konsekvenserne ved at undlade at handle kan blive katastrofale. Vi vil blive tvunget til at leve, ‘som om vi var frie’.
    • rune66
       
      Ret fin Zen-agtig formulering.
    • sylvester roepstorff
       
      Dette er præcis Tankebankens formulering ;-). Vi kan ikke undlade at handle, men vi ved ikke hvordan vi skal handle. Og - ligesom Tankebankens tidligere erkendelse - styrken og dynamikken hentes fra den apolitiske virkelighed (hvad Negri/Hardt også siger i Multitude). Vi bliver nød til at tale om hvad det gode liv er. Og ikke at stirre sig blind på den ydre verdens katastofescenarier, fordi det gode liv ikke kan leves uden den indre verden er med.
  • I den aktuelle økonomiske krisetilstand gælder det også, at vi klart nok ikke har at gøre med blinde markedsprocesser, men derimod med nøje organiserede strategiske indgreb fra stater og finansinstitutioner, som er opsatte på at overvinde krisen på deres egne præmisser.
  •  
    En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.
  •  
    En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.
rune66

Tænketank lancerer krisekommission - Politiken.dk - 2 views

  •  
    Dette kalder på en reaktion fra vores side. Det virker simpelthen dybt inkompetent. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer. Jeg mener vi skal skrive et brev til Kraka og påpege dette.
  • ...2 more comments...
  •  
    God pointe - og ja, lad os det. Der er to men'er: for det første: ved vi om de (Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen) ikke rent faktisk sagde noget da den uansvarlige økonomiske politisk blev vedtaget, og for det andet: kommissionen har til formål at finde veje ud af den nuværende situation (new standards!) og dem kender vi ret beset ikke endnu. På trods af at vi (og mange med os) mener at vi er desperat tæt på et egentlig uafvendeligt sammenbrud eller noget der ligner er det stadig diskutabelt hvordan vi skal komme ud af denne situation. Det er i sig selv et paradox (at skulle handle nu overfor at finde en fælles løsning). - Vil du ikke skrive et udkast?
  •  
    Du har ret i det hele, men ja, jeg vil skrive et udkast. Er igen blevet forvirret, hvilket jeg gør, hver gang jeg forsøger at forklare "tingenes rette sammenhæng" for Eva.
  •  
    Her er et udkast til et læserbrev - til starten af et læserbrev: Blandt de blinde er den enøjede konge, siger man. Findes der mon et ordsprog der taler om at blandt de enøjede er den blinde konge stadig konge. Det er vel det ordsprog man skal bruge for at beskrive økonomernes rolle i finanskrisen. I takt med at de har fået mere magt (over politikken), har deres modeller vist sig at kunne mindre. Modellernes opgave har været at skabe en god økonomi og undgå kriser, men de har gjort det modsatte. Den private økonomi har aldrig været i et mere ubalanceret forhold til nationernes. Nationaløkonomien i dag ville kunne spekuleres i graven af private kapialkoncentrationer. Det har medført at den økonomiske videnskab er blevet stadig mere vigtig i politikken. Det som økonomerne har haft både løn, ansættelse og tillid til at gøre, har de ikke gjort. I stedet for at undgå krise, skabte de en kortlivet økonomisk gevinst med stor krise som resultat. Og det var ikke dem, der gjorde det, men de politikere som vi alle sammen har stemt på. Og vi har slubret økonomernes visdomsord i os, så vi i dag har kraftige tømmermænd. Der behøves ikke kun nye modeller fra økonomerne, men også nye videnskabelige metoder fra ikke-økonomer. Det må være den umiddelbare lære af krisen. Men nu lancerer Kraka en kommission der skal kulegrave krisen og sætter to blinde konger til at lede den. Vi har brug for økonomer og ikke alle økonomer har været lige blinde, men det virker unægteligt historie- og perspektivløst at sætte to økonomer til at undersøge fejl i egne rækker. Som når politiet skal undersøge sig selv. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer.
  •  
    Det er udmærket, men jeg synes vi skal skrive direkte til dem, i hvert fald først. Jeg tror det potentielt kan give meget mere indflydelse.
rune66

Kapitalister er kapitalismens værste fjender | information.dk - 0 views

  • Men hvorfor finder almindelige mennesker sig i denne udvikling? En afgørende årsag er, at dagens lønarbejdere har mere at tabe end sine ’lænker’. Det gælder ikke mindst i Danmark. I normale tider tilbyder den danske kapitalisme lønarbejdere ganske attraktive levevilkår — ikke mindst set i et globalt perspektiv. For flertallet er en vis grad af luksus inden for rækkevidde — især sammenlignet med tidligere generationer. De fleste arbejder med opgaver, som ikke er helt uinteressante, og for mange er arbejdet rigtig spændende. I forbindelse med boligboblen var der mange lønmodtagere, som kunne udvide deres forbrug markant i kraft af deres boligejerskab. Nogle lod sig friste af aktieinvesteringer, og næsten alle har indset, at deres vilkår som pensionister vil afhænge af finanssektoren. Så mens dem med størst økonomisk magt blokerer for nødvendige reformer, vil flertallet af lønmodtagere kun langsomt og tøvende engagere sig aktivt politisk for at rette op på de processer, som undergraver økonomi og samfund på kort og lang sigt.
  •  
    Helt enig i denne betragtning. Vi er korrumperede og har derfor svært ved at handle i forhold til klimakrisen og tilsvarende problemer.
rune66

Banken tager røven på dig - Politiken.dk - 3 views

  • »Nu sætter jeg 100.000 kroner ind på din kassekredit«. Pointen er, at banken udlåner nogle penge, som de ikke har.
  • Det er en særdeles lukrativ forretning at stå for produktionen af penge.
    • rune66
       
      Igen misforståelse - Bankerne producerer altså ikke penge i naiv forstand. "Produktionen" af penge foregår ved, at penge der er lånt kommer tilbage til bankerne i form af indlån, der så kan lånes ud igen. Jeg synes det gør pokker til forskel at fremstille det ukorrekt på denne måde, og det er måde at gøre bankerne til syndebukke.
    • sylvester roepstorff
       
      At producere penge vil her såvidt jeg har forstået sige at banken kan udlåne penge fordi den selv har en garanti for at dække at en kunde evt. går konkurs. Banken omsætter så at sige potentiel kapital (garanti) til kinetisk kapital (udlån). Men den har ikke disse penge - dvs. kun i form af garanti. Så det er igen et spørgsmål om hvad penge er. Er det potentiel eller kinetisk kapital (der sikkert har et mere fagligt udtryk), er det garantier eller likviditet. (Jeg er usikker her).
  • Den finans- og gældskrise, der i løbet af de seneste 3-4 år har bredt sig til stadig flere områder af samfundet, er ikke en kortvarig forstyrrelse, det er selve kulminationen på en finansiel udbytning, der har fundet sted i de seneste tre til fire årtier.
    • rune66
       
      Jeg mener han fordrejer fakta for at sadle sin egen hest. Hvorfor er det en udbytning at tage renter for at låne penge ud? Til syvende og sidst er der altså ikke nogen, der bliver tvunget til at optage lån.
    • sylvester roepstorff
       
      Han bruger ellers et udmærket eksempel på at man faktisk være tvunget til at optage lån for at skaffe sig en bolig, som det ikke er muligt på nogen anden måde. - Og uanset om man overforbrugt eller ej, så er der ubalancer imellem kreditorer og debitorer. Næsten på samme måde som vi tidligere har været opmærksom på der var imellem 1. og 3. verdenslandene.
  •  
    Myterne breder sig hurtigt! Såvidt jeg forstod vores Jakob i salonen, så er det ikke korrekt, at sige, at banken ikke har pengene. Jo den HAR faktisk pengene i form af indlån. Kunne godt lige tænke mig, at få Jakob til at mane artiklens misforståelse i jorden.
  •  
    Forstår ikke, hvad du mener med "banken kan udlåne penge fordi den selv har en garanti for at dække at en kunde evt. går konkurs". Som jeg har forstået det kan en bank kun låne penge ud, som findes i banken enten i form af indlån eller ansvarlig kapital. Den kan ikke skabe penge ud af den blå luft, som det antydes i artiklen. Hvis de kunne det ville der jo heller ikke være nogen form for bremse på systemet, og det er der jo. Kunne være interessant lige, at få Jakob til at sige et par ord om det.
rune66

Vores banker er ikke blot ude af kontrol - de er uden for kontrol | Information - 1 views

  • At overvære det britiske borgerskabs kamp med finanssektoren er som at se en alkoholiker, som nægter at forstå, at der er nødt til at ske noget radikalt, hvis hans liv skal forandre sig. Frem til 2008 var der udbredt fortrængning af, hvad finansverdenen havde udviklet sig til. Da en række bankkrak gjorde denne fortrængning umulig at opretholde, blev den afløst af udbredt vrede, som førte til offentlig ydmygelse af symbolske figurer. Men da skandalerne blev ved, ledte det os ind i en tredje fase – det, terapeuter kalder forhandlingsfasen.
  • Virkeligheden er, at den globale storfinans de facto består af en gruppe forbundne karteller, som deler markedet op mellem sig og bruger deres styrke til at holde konkurrenter ude. Karteller, som kan udtrække gigantbonusser fra det, som burde være almindelige profitter, som laver kæmpe pr-kampagner, som driver et endeløst rekrutteringscirkus og i ét væk laver lobbyarbejde bag kulisserne, og som tilbyder endog meget attraktive alternative karrieremuligheder for tidligere politikere. Kapitalister har et ord for dette, og det er ’markedssvigt’. Løsningen er ikke at fordømme dem, som ikke kan modstå fristelserne i dette perverse univers, men derimod at fjerne fristelserne. Det vil formentlig betyde mindre banker, mindre og uafhængige revisionsfirmaer og kreditvurderingsinstitutioner, enklere produkter og langt højere krav til kapitalbeholdning.
  • Jeg startede med betryggende forestillinger om velklædte bankfolk og deres lobbyister, som helt sikker grundlæggende vidste, hvad de gjorde. To år senere må jeg konstatere, at jeg er oprigtigt skrækslagen. Dette system er smækfuldt af dysfunktionalitet og misbrug, som går ud over både dets ansatte og de samfund, det opererer i. Problemet er præcist så stort, som bankhaderne tror.
  •  
    "At fængsle uansvarlige bankfolk er en farligt utilstrækkelig løsning. Markedet er færdigt. Institutioner, som er for store til, at man kan lade dem krakke, er for store til at findes"
rune66

Det er tid til et opgør med oplysningstiden | Information - 5 views

  •  
    "Der er ved at opstå et ideologisk tomrum i samfundsdebatten. Den slags plejer at indvarsle nytænkning. Men politikerne hænger fast i den gamle kamp mellem socialisme og liberalisme. Ingen formår at sætte sig ud over oplysningstidens ensidigt materialistiske grundholdning"
  •  
    Jeg synes han har fat i noget af det samme som os, men han betragtes åbenbart som en halvgammel tosse, og det med at genindføre monarkiet ved jeg sørme heller ikke rigtig (uden at have læst bogen): http://soerenbiering.fonsbøl.net/
  •  
    Niels Engelsteds første kommentar er den mest indholdsrige i hele tråden, men konklussionen på den lille historiske skitse kan diskuteres. Mihail Larsen har sat et behov for faste definitioner på ånd i gang, som ikke bliver grebet, for det er egentlig trangen til at holde fast i ånden der er et håbløst projekt. Hvis man så samtidig konkluderer at vi slet ikke skal tale om ånd, har man dermed sat sig selv fast i den positivistiske fælde. Ånden blæser hvorhen den vil. Men den er samtidig det der giver os liv, forstået på den måde at et menneske ikke lever hvis det kun får lys, luft, væde og føde. Oplysningsfilosofferne har været drevet af den samme længsel efter ånd som mange religiøst søgende personer har været. Pointen er at der ikke er nogen modsætning mod oplysning og religion. Snarere tværtimod. Nå, det var blot min umiddelbare kommentar, som måske skulle postes på Informations hjemmeside i stedet for :-).
rune66

Demokratiske åbningstaler skrives ikke på Christiansborg | Information - 2 views

  • Noget fundamentalt har ændret sig. Bag de årlige ritualer – åbningstale, finanslov, meningsmålinger – finder vi en tendens til en gradvis tilbagerulning af velfærdsrettigheder. Denne tendens bør ikke kun ses i lyset af den seneste økonomiske krise, da tendensen har været gældende siden Murens Fald. Pensionsalderen er blevet sat op, efterlønnen afskaffet og både kontanthjælp for unge og førtidspension er blevet kraftigt forringet. Samtidig er offentlige arbejdspladser blevet afdemokratiseret gennem privatisering, senest i DONG. Folkeskolelærerne, sygeplejerskerne og hjemmehjælperne er blevet sat under detailstyring og tidspres. Uligheden er i Danmark steget hurtigere end i de omkringliggende europæiske lande, selv om den danske økonomi har præsteret godt. Gevinsterne af den økonomiske vækst fra slut-90’erne og 00’erne blev ikke omfordelt. Siden krisen har der været et bredt folketingsflertal for, at byrden skulle lægges på befolkningens snarere end på bankernes skuldre.
  • I dag dominerer markedskræfterne de sociale kræfter.
  • Da de sociale kræfter var bedre organiserede og derfor stærkere, kunne fagbevægelsen skabe velfærdsstaten. Danmark var i det 20. århundrede kampplads for arbejderbevægelsen, som via strejker krævede sociale og økonomiske forbedringer. Denne bevægelse fik succes, da de borgerlige frygtede, at åbne konfrontationer med arbejderne ville føre til tabte gevinster og øget opbakning til kommunisterne og andre revolutionære organisationer med potentiel støtte fra Øst. Derfor så de borgerlige sig nødsaget til at indlede forhandlinger med arbejderbevægelsen. I dag ser mange af Folketingets socialdemokrater denne kamp som overstået, mens andre end ikke vil indrømme, at fortidens sejre blev bygget på solidarisk organisering, som hovedsageligt fandt sted igennem en kampvillig fagbevægelse.
  • ...1 more annotation...
  • Opfordringen må derfor være: Lad os give mere opmærksomhed til alle, som organiserer sig, alle som forsøger at tackle deres problemer sammen i stedet for alene. Lad os tale om organiseringsgrad og ikke kun meningsmålinger og Christiansborg-alliancer. Lad os tale om demokrati på arbejdspladsen og ikke kun om jobskabelse, om fællesskab og solidaritet i hverdagen og ikke blot om vækst. Hvis politikerne igen må handle under pres fra et organiseret samfund, kan de sidste årtiers tendens vendes. Så kan demokratiet igen få ilt, og åbningstalerne kan komme til at handle om fælles projekter for det bedre i stedet for centraliseret administration af »nødvendighed«. For demokrati handler, ligesom magt, ikke kun om regeringsmagt, men om deltagelse og organisering, om med- og selvbestemmelse.
rune66

Hvad ved økonomer egentlig om økonomi? | information.dk - 0 views

  • »Mit helt grundlæggende videnskabsteoretiske udgangspunkt er, at ’samfundsøkonomi’ ikke er en prædikativ videnskab. ’Samfundsøkonomi’ er som videnskab en metode eller flere metoder til at forsøge at forstå den hidtidige økonomiske udvikling – her minder ’økonomi’ på mange måder om ’historie’. Ligesom ’historien’ ikke gentager sig, så gentager ’økonomien’ sig heller ikke.«
  •  
    Ja det er i sandhed et godt spørgsmål. Har selv været ret skeptisk overfor det videnskabelige element af økonomi. Helt enig i JJ's udsagn, om at økonomi minder om historie.
rune66

Den fatale kollision? | Information - 0 views

  • Siden krisen startede i 2008, har det konstante krav været at skabe arbejdspladser. Det kan ske i offentligt eller privat regi. Her er forholdet asymmetrisk, fordi kun private arbejdspladser skaber den rigdom, som kan finansiere statens udgifter, f.eks. til velfærd. Og private arbejdspladser er bundet til markedet og dets krav om vækst. Så befolkningens ønske om arbejde, regeringens ønske om et skattegrundlag og erhvervslivets ønske om vækst trækker alle i samme retning. Regeringer kæmper for at tiltrække investeringer og deltager gerne i et ’styrtløb mod bunden’, når det gælder selskabsskat. Vi kan tale om en økonomisk nødvendighed.
  • Mens den økonomiske nødvendighed er presserende og angår stater, virksomheder og mennesker her og nu, er den økologiske nødvendighed mere diffus. Den angår fremtiden og griber ikke direkte ind i hverdagen. Intet enkelt menneske oplever, at hans eller hendes indsats gør den store forskel, så man kan føle sig lidt idiotisk, hvis man skruer ned for varmen eller sælger bilen. Ingen magtfuld aktør på verdensniveau kan tæmme alles kamp mod alle om lokale fordele. Så den økonomiske nødvendighed vejer tungest. Når arbejdspladser truer med at forsvinde, stopper de grønne aktiviteter. Og skal en grøn aktivitet legitimeres, sker det ved at vise, at den skaber arbejdspladser.
  • Kloden kan formentlig ikke holde til, at Kinas, Afrikas, Indiens og Brasiliens milliarder af mennesker får en amerikansk levestandard. Men selv om vi ved, at væksten ikke kan fortsætte uendeligt, er det endnu sværere at se, hvorfra den dynamik skal komme, som får os til at bakke op om den økologiske nødvendighed. Det er, som om vi kun kan lære på den hårde måde – katastrofer – og de er endnu ikke rå nok til, at vi lægger vores vaner om.
  • ...1 more annotation...
  • Hvorfra skal omstillingen hente sin energi, så den er mere end en uforpligtende dagdrøm? Der findes ingen økologiens revolutionære klasse. I de rige lande er alle fanget i vækstens Catch 22 – et dødsgreb mellem stat, erhverv og folk. De fattige lande vil det samme som i de rige: vækst. Så i stedet for den store utopi, som i et ryk griber fantasien og befrier hverdagen, må de økologisk ansvarlige ikke blot arbejde med sig selv, men fastholde utopien, fastholde fornuften og fastholde den dagsorden, som tvinger regeringer, virksomheder og alle os, som er en del af problemet, til at indse ikke blot vort hykleri, men også vort håb. Det er en kamp mod giganter. Men agitationen holder såret åbent, så vi måske er bedre forberedt den dag, den økologiske nødvendighed viser sit nådesløse ansigt. Vi kan håbe på, at det sker i så små nøk, at vi kan indstille os på det. Men der er ingen garanti.
  •  
    "Alle grene af samfundet trækker i retning af øget vækst, som skaber arbejdspladser og bedre forbrugsmuligheder. Men det kolliderer med en økologisk nødvendighed, der siger, at der er grænser for vækst. Hvorfra skal omstillingen hente sin energi, så den er mere end en uforpligtende dagdrøm?"
rune66

Det resignerede universitet | information.dk - 1 views

  • Sagen kan også ses som udtryk for en udvikling, der befordrer resignation. Derfor var det egentlig ikke overraskende, at kun omkring hundrede (gennemgående ikke af de yngste) deltog i høringen og i det store og hele tappert holdt sig vågne, mens repræsentanter for universitetsverdenens nye lag af anonyme ledelsesnomader præsenterede en handlingsplan.
    • rune66
       
      Kan godt lide udtrykket "anonyme ledelsesnomader". Det er jo i en nøddeskal, hvad der er tale om.
  • På sine egne betingelser er handlingsplanen net og nydelig. Den udnytter de muligheder, som formel regulering giver, og drejer sig om strammere strukturer, regler, kontrol, belæring og specialisering
  • Ud fra en anden analyse end den, som ligger bag handlingsplanen, kan fremvæksten og den officielle understøttelse af en figur som Penkowa knyttes til det forhold, at uhæmmet individuelt og kollektivt status- og karrierejagt er blevet den herskende kultur i den danske universitetsverden.
  • ...1 more annotation...
  • Med talen om åbenhed og tillid sendes appeller til et universitært civilsamfund, som netop den herskende rundsavskultur gør til naiv tale.
  •  
    Bare i fald vi skulle løbe tør for stof ...
rune66

»Politikere ligner i dag hinanden i et omfang, du aldrig har set før« - Politiko | www.b.dk - 2 views

  •  
    "Politikere ligner i dag hinanden i et omfang, du aldrig har set før. De har samme uddannelse, de bor de samme steder, gifter sig med de samme typer, de rejser de samme steder hen, de mener stort set det samme om rigtig mange ting. Det bliver så ikke meget bedre af, at de går op ad journalister, der stort set er gjort af det samme stof. Det er klart, at du får en lukket politisk koloni. Men det bliver ikke et specielt robust folkestyre, fordi det netop foregår uden den store inddragelse, hvor man så at sige publikumgør vælgerne. De er tilskuere. Vælgerne er ikke længere aktive, medlevende, kritiske deltagere i en demokratisk debat, men er derimod reduceret til et publikum, der sidder og følger med på TV og i medierne i øvrigt og konstaterer, at de ikke helt begriber eller føler, de har andel i, hvad der sker på Christiansborg. »Nåh, nu skændes de«, konstateres det, mens man opgiver at forstå og heller ikke bliver inviteret til at forstå, hvad substansen er."
  •  
    Lidt vel snakkende, og selvom kommentarerne ikke er særligt begavede er det alligevel interessant at læse. Grundlæggende kan jeg efterhånden ikke se nogen grund til, at man ikke skulle halvere antallet af MF'ere (mindst).
rune66

Lad mig dog være fed i fred - Politiken.dk - 0 views

  •  
    Egentlig er det moralsk forkasteligt, at jeg påtager mig en byrde, som I andre højst sandsynligt kommer til at betale for. Det kan ikke forsvares. Det er, når alt kommer til alt, det eneste, der kan få mig væk fra frikadellerne. Man kan vel ikke påstå, at man er en god samfundsborger, hvis man bevidst pålægger fælleskabet byrder. Jeg stiler efter at være en god samfundsborger, jeg smider ikke skrald på gaden, jeg hjælper gerne kvinder med barnevogne ud af bussen, og jeg hjælper gerne ældre damer over vejen. Det er vel i grunden enhver borgers pligt at gøre sit bedste for det fælleskab og det land, man befinder sig i.
  •  
    Synes i virkeligheden hans moralske overvejelser minder meget om mine egne ditto, når det angår miljøbelastning.
sylvester roepstorff

Humanistisk forskning klarer sig fint - Politiken.dk - 0 views

  •  
    Flere argumenter for humaniora og til legitimiteten af åndsvidenskaberne.
rune66

Prisvinder: Uden samtale er demokratiet bare et skuespil | Information - 1 views

shared by rune66 on 09 Nov 13 - No Cached
  •  
    ""En regering i et folkestyre uden information til folket eller et folk uden midler til at få information, er ikke andet end en indledning til en farce eller tragedie eller måske begge dele. Viden vil for altid styre uvidenhed, og et folk, som mener, at det er dets egen hersker må væbne sig selv med den magt, som viden giver.""
  •  
    Synes bare det er godt anarkistisk citat.
rune66

Vi er effekten | information.dk - 4 views

    • rune66
       
      Er det ikke det vi altid har sagt.
    • sylvester roepstorff
       
      Er det det? Vi har diskuteret det, ja, men ikke været enige, såvidt jeg kan huske. Vild analyse sætter handlingen ind der, hvor andre sætter begæret, nemlig der hvor årsagens forbindelse med virkningen klippes over.
    • rune66
       
      Det må du gerne lige uddybe.
    • sylvester roepstorff
       
      Der sker et spring i deres argumentation fra at lade bureaukratiet være årsag til alle handlinger (og derfor mangler blikket på horistonten) til at lade alle årsagshandlinger mangle blikket på horisonten. Eller: Fordi et system har handlingslammet en hel gruppe mennesker ved at at indføre en årsag-virkning-ramme, er det ikke givet at selve denne ramme vil handlingslamme alle. Jeg peger på det problematiske i at lade spontanitet og øjelikkets indskydelse være paradigmet på ægte handlng, fordi det ofte kommer til at gælde ens egne afreaktioner. At lade en handlng bunde i en etik - dvs. en form for rationalitet - ser jeg stadig som en mulighed. Og det er jo også en årsagsbestemt handling. Et aktivistisk dogme er det nemlig at lade begæret styre handlingen, at lade katastrofen folde sig ud, lade ilden brænde - fordi livet bliver hæmmet af etik, regler, rationalitet og årsager. Jeg mener at livet ikke får fuld plads til at folde sig ud i sådan en filosofi.
  •  
    Endnu en fremragende tekst fra Center for Vild Analyse
1 - 20 of 72 Next › Last »
Showing 20 items per page