Group items matching

in title, tags, annotations or url

Sven Brinkmann om ikke at være for overfokuseret på sig selv, hvad han også skriver om i sin bog om diagnose, hvor faren er at man kan blive for selvovervåget i en tid hvor der stilles mange diagnoser. - Det interessante med SB er også at han introducerer en helt anden måde at tænke om "selvudvikling", altså om udvikling på med grund i stoicismen (jfr. P1 debat 2.10.2014 kl. 12.30), der skal fungere som et supplement eller korrektiv til den evidensbaserede og til tider narcissistiske selvudviklingskultur.

ransition Towns er en positiv og konstruktiv metode til at skabe modstandsdygtige lokalsamfund. Der er en del erfaringer, som andre har gjort sig og man kan drage fordel af de redskaber, de har fundet frem til som virker. Helt overordnet drejer det sig om at et lokalsamfund beslutter sig for at finde svar og løsninger på dette STORE spørgsmål: På alle områder som dette lokalsamfund behøver for at fungere godt, hvordan kan vi markant øge vores modstandskraft overfor de olie- og klimamæssige forandringer, der kommer og drastisk reducere udledning af CO2?

David Graebers artikel fra 2002 i New Left Review om nye former for direkte aktion, om konsensusdemokrati og nogle korrektioner til pressens billede af anarkisternes såkaldte voldelighed.

"»Vi skriver, at Danske Bank havde et låneprogram på 20 mia. dollar i USA i tredje kvartal 2008. Det svarer til ca. 110 mia. kr. Det er mange penge, uanset hvordan man vender og drejer det, når valutareserven er nede på omkring 100 mia. kr. Så det er selvfølgelig det, som er substansen.« Jesper Rangvid bekræfter også, at det kunne være gået helt galt for den danske stat, hvis man pludselig stod og skulle betale et så stort milliardbeløb i dollar. Ansvaret der risikerer at fortone sig »Nationalbanken kan trykke kroner, men ikke dollar. Hvis man dengang havde haft behov for en masse dollar, fordi en bank ikke kunne betale et lån tilbage, kan det ikke udelukkes, at det ville have været en yderst kritisk situation for den danske stat. Staten havde påtaget sig en stor risiko, men vi ved ikke, hvad der ville være sket i den konkrete situation. Og det skete jo heldigvis ikke.«"

Danmar VAR tæt på statsbankerot. De detaljer kendte jeg i hvert fald ikke.

Om debattens rolleskift fra at være grundlag for at træffe beslutninger til at handle om at vænne sig til det uundgåelige.

En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.

En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.

Dette kalder på en reaktion fra vores side. Det virker simpelthen dybt inkompetent. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer. Jeg mener vi skal skrive et brev til Kraka og påpege dette.

Her er et udkast til et læserbrev - til starten af et læserbrev: Blandt de blinde er den enøjede konge, siger man. Findes der mon et ordsprog der taler om at blandt de enøjede er den blinde konge stadig konge. Det er vel det ordsprog man skal bruge for at beskrive økonomernes rolle i finanskrisen. I takt med at de har fået mere magt (over politikken), har deres modeller vist sig at kunne mindre. Modellernes opgave har været at skabe en god økonomi og undgå kriser, men de har gjort det modsatte. Den private økonomi har aldrig været i et mere ubalanceret forhold til nationernes. Nationaløkonomien i dag ville kunne spekuleres i graven af private kapialkoncentrationer. Det har medført at den økonomiske videnskab er blevet stadig mere vigtig i politikken. Det som økonomerne har haft både løn, ansættelse og tillid til at gøre, har de ikke gjort. I stedet for at undgå krise, skabte de en kortlivet økonomisk gevinst med stor krise som resultat. Og det var ikke dem, der gjorde det, men de politikere som vi alle sammen har stemt på. Og vi har slubret økonomernes visdomsord i os, så vi i dag har kraftige tømmermænd. Der behøves ikke kun nye modeller fra økonomerne, men også nye videnskabelige metoder fra ikke-økonomer. Det må være den umiddelbare lære af krisen. Men nu lancerer Kraka en kommission der skal kulegrave krisen og sætter to blinde konger til at lede den. Vi har brug for økonomer og ikke alle økonomer har været lige blinde, men det virker unægteligt historie- og perspektivløst at sætte to økonomer til at undersøge fejl i egne rækker. Som når politiet skal undersøge sig selv. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer.

Det er udmærket, men jeg synes vi skal skrive direkte til dem, i hvert fald først. Jeg tror det potentielt kan give meget mere indflydelse.

Helt enig i denne betragtning. Vi er korrumperede og har derfor svært ved at handle i forhold til klimakrisen og tilsvarende problemer.

Myterne breder sig hurtigt! Såvidt jeg forstod vores Jakob i salonen, så er det ikke korrekt, at sige, at banken ikke har pengene. Jo den HAR faktisk pengene i form af indlån. Kunne godt lige tænke mig, at få Jakob til at mane artiklens misforståelse i jorden.

Forstår ikke, hvad du mener med "banken kan udlåne penge fordi den selv har en garanti for at dække at en kunde evt. går konkurs". Som jeg har forstået det kan en bank kun låne penge ud, som findes i banken enten i form af indlån eller ansvarlig kapital. Den kan ikke skabe penge ud af den blå luft, som det antydes i artiklen. Hvis de kunne det ville der jo heller ikke være nogen form for bremse på systemet, og det er der jo. Kunne være interessant lige, at få Jakob til at sige et par ord om det.

"At fængsle uansvarlige bankfolk er en farligt utilstrækkelig løsning. Markedet er færdigt. Institutioner, som er for store til, at man kan lade dem krakke, er for store til at findes"

"Der er ved at opstå et ideologisk tomrum i samfundsdebatten. Den slags plejer at indvarsle nytænkning. Men politikerne hænger fast i den gamle kamp mellem socialisme og liberalisme. Ingen formår at sætte sig ud over oplysningstidens ensidigt materialistiske grundholdning"

Jeg synes han har fat i noget af det samme som os, men han betragtes åbenbart som en halvgammel tosse, og det med at genindføre monarkiet ved jeg sørme heller ikke rigtig (uden at have læst bogen): http://soerenbiering.fonsbøl.net/

Niels Engelsteds første kommentar er den mest indholdsrige i hele tråden, men konklussionen på den lille historiske skitse kan diskuteres. Mihail Larsen har sat et behov for faste definitioner på ånd i gang, som ikke bliver grebet, for det er egentlig trangen til at holde fast i ånden der er et håbløst projekt. Hvis man så samtidig konkluderer at vi slet ikke skal tale om ånd, har man dermed sat sig selv fast i den positivistiske fælde. Ånden blæser hvorhen den vil. Men den er samtidig det der giver os liv, forstået på den måde at et menneske ikke lever hvis det kun får lys, luft, væde og føde. Oplysningsfilosofferne har været drevet af den samme længsel efter ånd som mange religiøst søgende personer har været. Pointen er at der ikke er nogen modsætning mod oplysning og religion. Snarere tværtimod. Nå, det var blot min umiddelbare kommentar, som måske skulle postes på Informations hjemmeside i stedet for :-).

Ja det er i sandhed et godt spørgsmål. Har selv været ret skeptisk overfor det videnskabelige element af økonomi. Helt enig i JJ's udsagn, om at økonomi minder om historie.

"Alle grene af samfundet trækker i retning af øget vækst, som skaber arbejdspladser og bedre forbrugsmuligheder. Men det kolliderer med en økologisk nødvendighed, der siger, at der er grænser for vækst. Hvorfra skal omstillingen hente sin energi, så den er mere end en uforpligtende dagdrøm?"

Bare i fald vi skulle løbe tør for stof ...

"Politikere ligner i dag hinanden i et omfang, du aldrig har set før. De har samme uddannelse, de bor de samme steder, gifter sig med de samme typer, de rejser de samme steder hen, de mener stort set det samme om rigtig mange ting. Det bliver så ikke meget bedre af, at de går op ad journalister, der stort set er gjort af det samme stof. Det er klart, at du får en lukket politisk koloni. Men det bliver ikke et specielt robust folkestyre, fordi det netop foregår uden den store inddragelse, hvor man så at sige publikumgør vælgerne. De er tilskuere. Vælgerne er ikke længere aktive, medlevende, kritiske deltagere i en demokratisk debat, men er derimod reduceret til et publikum, der sidder og følger med på TV og i medierne i øvrigt og konstaterer, at de ikke helt begriber eller føler, de har andel i, hvad der sker på Christiansborg. »Nåh, nu skændes de«, konstateres det, mens man opgiver at forstå og heller ikke bliver inviteret til at forstå, hvad substansen er."

Lidt vel snakkende, og selvom kommentarerne ikke er særligt begavede er det alligevel interessant at læse. Grundlæggende kan jeg efterhånden ikke se nogen grund til, at man ikke skulle halvere antallet af MF'ere (mindst).

Egentlig er det moralsk forkasteligt, at jeg påtager mig en byrde, som I andre højst sandsynligt kommer til at betale for. Det kan ikke forsvares. Det er, når alt kommer til alt, det eneste, der kan få mig væk fra frikadellerne. Man kan vel ikke påstå, at man er en god samfundsborger, hvis man bevidst pålægger fælleskabet byrder. Jeg stiler efter at være en god samfundsborger, jeg smider ikke skrald på gaden, jeg hjælper gerne kvinder med barnevogne ud af bussen, og jeg hjælper gerne ældre damer over vejen. Det er vel i grunden enhver borgers pligt at gøre sit bedste for det fælleskab og det land, man befinder sig i.

Synes i virkeligheden hans moralske overvejelser minder meget om mine egne ditto, når det angår miljøbelastning.

Flere argumenter for humaniora og til legitimiteten af åndsvidenskaberne.

""En regering i et folkestyre uden information til folket eller et folk uden midler til at få information, er ikke andet end en indledning til en farce eller tragedie eller måske begge dele. Viden vil for altid styre uvidenhed, og et folk, som mener, at det er dets egen hersker må væbne sig selv med den magt, som viden giver.""

Synes bare det er godt anarkistisk citat.

Endnu en fremragende tekst fra Center for Vild Analyse