Group items tagged

When the French publisher La Fabrique first issued “The Coming Insurrection” in 2007, it received comparatively little attention. But among those who did take notice were the French police, who began monitoring a group of people, mostly graduate students, living in the tiny mountain village of Tarnac in central France. Last November nine of those men and women, ages 22 to 34, were arrested and accused of “associating with a terrorist enterprise” and disabling power lines that left 40,000 passengers stranded for several hours on high-speed trains. A spokeswoman for the Paris prosecutors’ office said that one of the nine, Julien Coupat, was believed to have written “The Coming Insurrection.” He has denied being the author but told interviewers in France that he admired the book.The government eventually released the group — who have come to be known as the Tarnac Nine — pending further investigation, with some opponents of the official action accusing the police of carrying out arrests without sufficient evidence.

Betegnelsen anti-globaliseringsbevægelse er en opfindelse, som stammer fra de amerikanske medier, og aktivisterne har aldrig brudt sig om den. Hvis dette er en bevægelse imod noget, er det imod neoliberalismen,

Men i USA er sproget altid et problem.

The no-border Network, som har parolen: intet menneske er illegalt, har organiseret uge-lange teltlejre (laboratorier for kreativ modstand) på den polsk-tyske og de ukrainske grænser, på Sicilien og i Tarifa i Spanien. Aktivister har klædt sig ud som grænsevagter, bygget båd-broer over floden Oder og blokeret Frankfurt Lufthavn med et fuldtalligt klassisk orkester i protest mod deportationen af immigranter (der er eksempler på deporterede som er døde af kvælning på Lufthansa og KLM fly). Denne sommers lejr er planlagt til at finde sted i Strasbourg, hjemby for det europæiske Schengen-system, som er en eftersøgnings- og kontroldatabase med titusindvis af terminaler over hele Europa, som overvåger og registrerer immigranter, aktivister, og hvem de ellers måtte ønske. Flere og flere aktivister har forsøgt at gøre opmærksom på den kendsgerning, at den neoliberale vision af "globalisering" i høj grad er begrænset til bevægelighed af kapital og varer, og at den faktisk øger barriererne for den frie bevægelighed for mennesker, information og ideer; størrelsen af det amerikanske grænseværn er næsten tredoblet siden underskrivelsen af NAFTA. Det kan dårligt overraske: hvis det ikke var muligt effektivt at fastholde størstedelen af verdens befolkning i fattigdoms-enklaver, var der i udgangspunktet ikke noget incitament for firmaer som Nike eller Gap til at flytte produktionen dertil. Med fri bevægelighed for mennesker ville hele det neoliberale projekt kollapse. Når folk taler om udhulningen af den nationale suverænitet, er det vigtigt at huske på at nationalstaternes mest betydningsfulde bedrift i forrige århundrede har været etableringen af et ensartet net af svært bevogtede barrierer over hele verden. Det er præcis dette internationale kontrolsystem, som vi kæmper imod i den ægte globaliserings navn.

Demokratiet har også en indre grænse, som ligger i selve det repræsentative demokratis væsen. Vi møder denne grænse i det paradoks, at selv om demokrati bygger på folkets deltagelse, må folk af al magt forhindres i at deltage. De kan kun levere støj. Insisterer de på at deltage, må de overinformeres eller underinformeres eller misinformeres. Løsningen på det problem, som kaldes for demokratisk underskud, er ikke at lade beslutningsprocessen oversvømme med deltagere uden politisk erfaring.

Funktionssystemer Et samfund af funktionssystemer har intet centrum og intet folk. Dets individer er ikke "hele mennesker", men fordeler sig mellem forskellige funktionssystemer, så de i forskellige sammenhænge præsenterer forskellige udsnit af sig selv. Det politiske system er kun ét funktionssystem blandt andre, og dets løsninger kan ikke eksporteres til andre funktionssystemer. Ikke desto mindre sætter det politiske system rammer for alle de øvrige systemer. Derfor er styreformen ikke kun et politisk anliggende, men et samfundsanliggende. I det politiske system fastlægges forholdet mellem de forskellige funktionssystemer, også det politiske systems egen placering.