I rapporten Where does money come from? fra den britiske tænketank New Economics Foundation kritiseres den foretrukne fortælling fra bankerne om indlånet som begivenheden, der muliggør udlånene og pengeskabelsen. Det er typisk omvendt, påpeger tænketanken og andre med den. Som den tidligere bankøkonom, viceafdelingschef i Den Internationale Valutafond Michael Kumhof:
»Det, der i virkeligheden sker, er præcis det modsatte. Og jeg har selv gjort det, jeg er bankmand, jeg ved, hvordan det fungerer, og du kan læse det på mange centralbankers hjemmesider – når bankerne siger til sig selv: ’Økonomien ser godt ud, vi er optimistiske, nu yder vi lån’, så behøver de ikke vente på, at nogen indsætter penge. For når de opretter et lån, skaber de et indestående. Bare sådan. Banker skaber penge ud af den blå luft.«
Altså: Ydelse af et lån betyder alene, at der åbnes to kolonner i bankens computer: Én som siger, at kunden nu har X kr., og én som siger, at banken nu har en fordring hos denne kunde på X kr. Kundens nye virtuelle penge kan samtidig være grundlaget for et nyt udlån, noteret på næste kundes konto. Den første kunde har ret til at hæve alle sine penge, samtidig med at disse står opført på den anden kundes konto. Bankpenge kan – som udtrykt af den store amerikanske økonom John Kenneth Galbraith – være to steder på én gang. Mindst.
rune66 on 13 Dec 12Dette kalder på en reaktion fra vores side. Det virker simpelthen dybt inkompetent. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer. Jeg mener vi skal skrive et brev til Kraka og påpege dette.
sylvester roepstorff on 17 Dec 12Her er et udkast til et læserbrev - til starten af et læserbrev: Blandt de blinde er den enøjede konge, siger man. Findes der mon et ordsprog der taler om at blandt de enøjede er den blinde konge stadig konge. Det er vel det ordsprog man skal bruge for at beskrive økonomernes rolle i finanskrisen. I takt med at de har fået mere magt (over politikken), har deres modeller vist sig at kunne mindre. Modellernes opgave har været at skabe en god økonomi og undgå kriser, men de har gjort det modsatte. Den private økonomi har aldrig været i et mere ubalanceret forhold til nationernes. Nationaløkonomien i dag ville kunne spekuleres i graven af private kapialkoncentrationer. Det har medført at den økonomiske videnskab er blevet stadig mere vigtig i politikken. Det som økonomerne har haft både løn, ansættelse og tillid til at gøre, har de ikke gjort. I stedet for at undgå krise, skabte de en kortlivet økonomisk gevinst med stor krise som resultat. Og det var ikke dem, der gjorde det, men de politikere som vi alle sammen har stemt på. Og vi har slubret økonomernes visdomsord i os, så vi i dag har kraftige tømmermænd. Der behøves ikke kun nye modeller fra økonomerne, men også nye videnskabelige metoder fra ikke-økonomer. Det må være den umiddelbare lære af krisen. Men nu lancerer Kraka en kommission der skal kulegrave krisen og sætter to blinde konger til at lede den. Vi har brug for økonomer og ikke alle økonomer har været lige blinde, men det virker unægteligt historie- og perspektivløst at sætte to økonomer til at undersøge fejl i egne rækker. Som når politiet skal undersøge sig selv. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer.