Hvorfra skal omstillingen hente sin energi, så den er mere end en uforpligtende dagdrøm? Der findes ingen økologiens revolutionære klasse. I de rige lande er alle fanget i vækstens Catch 22 – et dødsgreb mellem stat, erhverv og folk. De fattige lande vil det samme som i de rige: vækst. Så i stedet for den store utopi, som i et ryk griber fantasien og befrier hverdagen, må de økologisk ansvarlige ikke blot arbejde med sig selv, men fastholde utopien, fastholde fornuften og fastholde den dagsorden, som tvinger regeringer, virksomheder og alle os, som er en del af problemet, til at indse ikke blot vort hykleri, men også vort håb. Det er en kamp mod giganter. Men agitationen holder såret åbent, så vi måske er bedre forberedt den dag, den økologiske nødvendighed viser sit nådesløse ansigt. Vi kan håbe på, at det sker i så små nøk, at vi kan indstille os på det. Men der er ingen garanti.
"Worldwatch Institute har offentliggjort sit hidtil mest omfattende og radikale bud på, hvad der skal til for at afværge miljømæssigt, socialt og økonomisk kollaps. Om omstillingen til en bæredygtig økonomi også er politisk mulig, er et åbent spørgsmål, siger tænketanken"
