Skip to main content

Home/ Tankebanken/ Group items tagged magt

Rss Feed Group items tagged

sylvester roepstorff

Kontraktens magt, tankens afmagt - Politiken.dk - 0 views

    • sylvester roepstorff
       
      En opgave for Tankebanken.
  • Tænkningen degenererer til refleksion i funktionssystemer, der skal fungere. Tænkningen bliver til selvrefleksion, coaching og feedback, altså til en aktivitet, der handler om at tilpasse enkeltelementer til hinanden. Og handling omdannes til kompetencer i topstyrede systemer. Tænkning og handling bliver til refleksion og kompetence.
  •  
    Thomas Aastrup Rømers kronik i Politiken 7. maj 2010.\n(Den findes også her: http://forskningsfrihed.blogspot.com/2010/05/kontraktens-magt-tankens-afmagt.html).
rune66

Prisvinder: Uden samtale er demokratiet bare et skuespil | Information - 1 views

shared by rune66 on 09 Nov 13 - No Cached
  •  
    ""En regering i et folkestyre uden information til folket eller et folk uden midler til at få information, er ikke andet end en indledning til en farce eller tragedie eller måske begge dele. Viden vil for altid styre uvidenhed, og et folk, som mener, at det er dets egen hersker må væbne sig selv med den magt, som viden giver.""
  •  
    Synes bare det er godt anarkistisk citat.
rune66

Tænketank lancerer krisekommission - Politiken.dk - 2 views

  •  
    Dette kalder på en reaktion fra vores side. Det virker simpelthen dybt inkompetent. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer. Jeg mener vi skal skrive et brev til Kraka og påpege dette.
  • ...2 more comments...
  •  
    God pointe - og ja, lad os det. Der er to men'er: for det første: ved vi om de (Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen) ikke rent faktisk sagde noget da den uansvarlige økonomiske politisk blev vedtaget, og for det andet: kommissionen har til formål at finde veje ud af den nuværende situation (new standards!) og dem kender vi ret beset ikke endnu. På trods af at vi (og mange med os) mener at vi er desperat tæt på et egentlig uafvendeligt sammenbrud eller noget der ligner er det stadig diskutabelt hvordan vi skal komme ud af denne situation. Det er i sig selv et paradox (at skulle handle nu overfor at finde en fælles løsning). - Vil du ikke skrive et udkast?
  •  
    Du har ret i det hele, men ja, jeg vil skrive et udkast. Er igen blevet forvirret, hvilket jeg gør, hver gang jeg forsøger at forklare "tingenes rette sammenhæng" for Eva.
  •  
    Her er et udkast til et læserbrev - til starten af et læserbrev: Blandt de blinde er den enøjede konge, siger man. Findes der mon et ordsprog der taler om at blandt de enøjede er den blinde konge stadig konge. Det er vel det ordsprog man skal bruge for at beskrive økonomernes rolle i finanskrisen. I takt med at de har fået mere magt (over politikken), har deres modeller vist sig at kunne mindre. Modellernes opgave har været at skabe en god økonomi og undgå kriser, men de har gjort det modsatte. Den private økonomi har aldrig været i et mere ubalanceret forhold til nationernes. Nationaløkonomien i dag ville kunne spekuleres i graven af private kapialkoncentrationer. Det har medført at den økonomiske videnskab er blevet stadig mere vigtig i politikken. Det som økonomerne har haft både løn, ansættelse og tillid til at gøre, har de ikke gjort. I stedet for at undgå krise, skabte de en kortlivet økonomisk gevinst med stor krise som resultat. Og det var ikke dem, der gjorde det, men de politikere som vi alle sammen har stemt på. Og vi har slubret økonomernes visdomsord i os, så vi i dag har kraftige tømmermænd. Der behøves ikke kun nye modeller fra økonomerne, men også nye videnskabelige metoder fra ikke-økonomer. Det må være den umiddelbare lære af krisen. Men nu lancerer Kraka en kommission der skal kulegrave krisen og sætter to blinde konger til at lede den. Vi har brug for økonomer og ikke alle økonomer har været lige blinde, men det virker unægteligt historie- og perspektivløst at sætte to økonomer til at undersøge fejl i egne rækker. Som når politiet skal undersøge sig selv. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer.
  •  
    Det er udmærket, men jeg synes vi skal skrive direkte til dem, i hvert fald først. Jeg tror det potentielt kan give meget mere indflydelse.
rune66

Corydons højre hånd undsagde dansk model - Politiken.dk - 0 views

  • »Hellemann udtalte sig stærkt kritisk om den danske model. Hele forhandlingssystemet med, at man centralt skal forhandle med fagforeningerne var han kritisk over for. Under indtryk af, at det havde været svært at rokke gymnasielærerne i 2011«
  •  
    " Corydons højre hånd undsagde dansk model "
  •  
    Det kan jo ikke overraske, men omvendt rart at få bekræftet, at embedsværket rent faktisk HAR politiske holdninger, der ikke er bundet i fornuft som sådan, men i holdninger.
rune66

Kapitalister er kapitalismens værste fjender | information.dk - 0 views

  • Men hvorfor finder almindelige mennesker sig i denne udvikling? En afgørende årsag er, at dagens lønarbejdere har mere at tabe end sine ’lænker’. Det gælder ikke mindst i Danmark. I normale tider tilbyder den danske kapitalisme lønarbejdere ganske attraktive levevilkår — ikke mindst set i et globalt perspektiv. For flertallet er en vis grad af luksus inden for rækkevidde — især sammenlignet med tidligere generationer. De fleste arbejder med opgaver, som ikke er helt uinteressante, og for mange er arbejdet rigtig spændende. I forbindelse med boligboblen var der mange lønmodtagere, som kunne udvide deres forbrug markant i kraft af deres boligejerskab. Nogle lod sig friste af aktieinvesteringer, og næsten alle har indset, at deres vilkår som pensionister vil afhænge af finanssektoren. Så mens dem med størst økonomisk magt blokerer for nødvendige reformer, vil flertallet af lønmodtagere kun langsomt og tøvende engagere sig aktivt politisk for at rette op på de processer, som undergraver økonomi og samfund på kort og lang sigt.
  •  
    Helt enig i denne betragtning. Vi er korrumperede og har derfor svært ved at handle i forhold til klimakrisen og tilsvarende problemer.
rune66

Markedsdemokratiets institutioner | information.dk - 0 views

  • Politik. Markedsprincippet og internationaliseringen har sejret, og enhver stat er en konkurrencestat i en åben verden. Den politiske konkurrence er samtidig flyttet fra ideologi til konkurrence om, hvilke personer og partier der på den mest tillidsvækkende måde kan videreforvalte det bestående
sylvester roepstorff

Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse" nr.7/97 - Demokratiets grænser - 0 views

  • Demokratiet har også en indre grænse, som ligger i selve det repræsentative demokratis væsen. Vi møder denne grænse i det paradoks, at selv om demokrati bygger på folkets deltagelse, må folk af al magt forhindres i at deltage. De kan kun levere støj. Insisterer de på at deltage, må de overinformeres eller underinformeres eller misinformeres. Løsningen på det problem, som kaldes for demokratisk underskud, er ikke at lade beslutningsprocessen oversvømme med deltagere uden politisk erfaring.
  • Funktionssystemer Et samfund af funktionssystemer har intet centrum og intet folk. Dets individer er ikke "hele mennesker", men fordeler sig mellem forskellige funktionssystemer, så de i forskellige sammenhænge præsenterer forskellige udsnit af sig selv. Det politiske system er kun ét funktionssystem blandt andre, og dets løsninger kan ikke eksporteres til andre funktionssystemer. Ikke desto mindre sætter det politiske system rammer for alle de øvrige systemer. Derfor er styreformen ikke kun et politisk anliggende, men et samfundsanliggende. I det politiske system fastlægges forholdet mellem de forskellige funktionssystemer, også det politiske systems egen placering.
  •  
    Om argumentet imod at lade 'det almindelige folk' deltage i de politiske beslutninger og det politiske som et blandt flere andre funktionssystemer i vores samfund.
rune66

Demokratiske åbningstaler skrives ikke på Christiansborg | Information - 2 views

  • Noget fundamentalt har ændret sig. Bag de årlige ritualer – åbningstale, finanslov, meningsmålinger – finder vi en tendens til en gradvis tilbagerulning af velfærdsrettigheder. Denne tendens bør ikke kun ses i lyset af den seneste økonomiske krise, da tendensen har været gældende siden Murens Fald. Pensionsalderen er blevet sat op, efterlønnen afskaffet og både kontanthjælp for unge og førtidspension er blevet kraftigt forringet. Samtidig er offentlige arbejdspladser blevet afdemokratiseret gennem privatisering, senest i DONG. Folkeskolelærerne, sygeplejerskerne og hjemmehjælperne er blevet sat under detailstyring og tidspres. Uligheden er i Danmark steget hurtigere end i de omkringliggende europæiske lande, selv om den danske økonomi har præsteret godt. Gevinsterne af den økonomiske vækst fra slut-90’erne og 00’erne blev ikke omfordelt. Siden krisen har der været et bredt folketingsflertal for, at byrden skulle lægges på befolkningens snarere end på bankernes skuldre.
  • I dag dominerer markedskræfterne de sociale kræfter.
  • Da de sociale kræfter var bedre organiserede og derfor stærkere, kunne fagbevægelsen skabe velfærdsstaten. Danmark var i det 20. århundrede kampplads for arbejderbevægelsen, som via strejker krævede sociale og økonomiske forbedringer. Denne bevægelse fik succes, da de borgerlige frygtede, at åbne konfrontationer med arbejderne ville føre til tabte gevinster og øget opbakning til kommunisterne og andre revolutionære organisationer med potentiel støtte fra Øst. Derfor så de borgerlige sig nødsaget til at indlede forhandlinger med arbejderbevægelsen. I dag ser mange af Folketingets socialdemokrater denne kamp som overstået, mens andre end ikke vil indrømme, at fortidens sejre blev bygget på solidarisk organisering, som hovedsageligt fandt sted igennem en kampvillig fagbevægelse.
  • ...1 more annotation...
  • Opfordringen må derfor være: Lad os give mere opmærksomhed til alle, som organiserer sig, alle som forsøger at tackle deres problemer sammen i stedet for alene. Lad os tale om organiseringsgrad og ikke kun meningsmålinger og Christiansborg-alliancer. Lad os tale om demokrati på arbejdspladsen og ikke kun om jobskabelse, om fællesskab og solidaritet i hverdagen og ikke blot om vækst. Hvis politikerne igen må handle under pres fra et organiseret samfund, kan de sidste årtiers tendens vendes. Så kan demokratiet igen få ilt, og åbningstalerne kan komme til at handle om fælles projekter for det bedre i stedet for centraliseret administration af »nødvendighed«. For demokrati handler, ligesom magt, ikke kun om regeringsmagt, men om deltagelse og organisering, om med- og selvbestemmelse.
1 - 8 of 8
Showing 20 items per page