Tankebanken

80-95% - jeg tror slet ikke nogen ved, hvad det vil betyde for samfundet. Hvis det hele skal over på el-kraft - samtidigt med resten af verden - så vil jeg godt se en forklaring på, hvor kobberet/sølvet og alle de andre metaller og mineraler skal komme fra til at skabe den komplet nye verden. For det er en komplet ny verden - intet bliver som det var før... De fleste miner idag har ganske marginale overskud og ekstremt elendige oregrades - uden billig energi lukker de ned - eller så bliver råstofferne dyrere. Det bliver ekstremt spændende at se den balance gang - mellem ønsket om at stoppe mad i munden og så skifte energi kilde - for begge dele kan ikke lade sig gøre på samme tid uden dramatiske ændringer (læs nedskæringer) i de vestlige befolkningers forbrug. Men okay - det er så også det vi ser ske nu...

"Grænser for vækst" postulerer vel ikke, hvad vi skal. Den postulerer, at nogle ikke fornybare resurser vil høre op, hvis vi fortsætter at bruge af dem. - I løbet af rundt hundrede år for nogle og mere for andre, hvis øgningen i forbruget vil fortsætte. - Længere tid, hvis øgningen stopper. Min påstand er da - hvilket jeg argumenterer (godt? for i to indlæg over - at problemstillingen slet ikke er reel. Den kontinuerlige vækst, mennesket har været i i 6000 år - og i særdeleshed i Vesten de sidste 200-300 år er baseret på så mange forskellige råstoffer, at det virker usandsynligt, at et ophør af nogle af dem vil påvirke vor kultur i nogen særlig udstrækning. Hvis jeg ikke har ret, da har vi et problem. For vor vækst har gjort, at vi allerede er mindst 10 gange for mange til at kunne gå tilbage til et samfund i resursbalance. - I øvrigt et samfund, der var særdeles "barskt" set med vor nuværende målestok.

Fordi vi ikke står med et problem vi for alvor kan mærke og fordi vi ikke har en løsning der for alvor gør en forskel. De klodsede løsninger vi har idag er ikke gode nok - jo måske på de Kanariske øer som har sol året rundt og ligger midt i nordøstpassaten.

Efter hjemkomsten skulle jeg med Oslo-båden på ferie i Norge. Over bildækket med masser af plads til bilerne var restauranter og cafeer med alt for lidt plads. Der oplevede jeg folk kæmpe indædt med hinanden om at kapre et bord – manglen på overskud var meget langt fra smilene og gæstfriheden i Afrika.

»Jeg fatter simpelthen ikke, at Socialdemokraterne, der altid har været keynesianere, kan gå ind for finanspagtens fem konvergenskriterier, der jo dikterer den mest neoliberalistiske politik, man kan komme i tanke om – og som i virkeligheden forhindrer dem i netop at bruge deres keynesianske metoder. Jeg fatter det ikke! Og når selv SF nu er med i finanspagten, ja så er det jo fuldstændig ustyrligt – det havde været utænkeligt for 15-20 år siden.