Demokratiet har også en indre grænse, som ligger i selve det repræsentative demokratis væsen. Vi møder denne grænse i det paradoks, at selv om demokrati bygger på folkets deltagelse, må folk af al magt forhindres i at deltage. De kan kun levere støj. Insisterer de på at deltage, må de overinformeres eller underinformeres eller misinformeres. Løsningen på det problem, som kaldes for demokratisk underskud, er ikke at lade beslutningsprocessen oversvømme med deltagere uden politisk erfaring.
Group items tagged
3More
Undervisningsministeriets tidsskrift "Uddannelse" nr.7/97 - Demokratiets grænser - 0 views
-
-
Funktionssystemer Et samfund af funktionssystemer har intet centrum og intet folk. Dets individer er ikke "hele mennesker", men fordeler sig mellem forskellige funktionssystemer, så de i forskellige sammenhænge præsenterer forskellige udsnit af sig selv. Det politiske system er kun ét funktionssystem blandt andre, og dets løsninger kan ikke eksporteres til andre funktionssystemer. Ikke desto mindre sætter det politiske system rammer for alle de øvrige systemer. Derfor er styreformen ikke kun et politisk anliggende, men et samfundsanliggende. I det politiske system fastlægges forholdet mellem de forskellige funktionssystemer, også det politiske systems egen placering.
-
Om argumentet imod at lade 'det almindelige folk' deltage i de politiske beslutninger og det politiske som et blandt flere andre funktionssystemer i vores samfund.
12More
Demokrati i fare - Politiken.dk - 0 views
-
Parterne taler forbi hinanden og nægter at anerkende relevansen af modpartens argumenter.
-
-
Oveni kommer den store afstand mellem de politiske partier og deres vælgere i netop disse spørgsmål.
-
Dette er en tendens, som Ulrich Horst Petersen siger startede med jordlovene i 1963.
-
-
Statsministeren udnytter åbenlyst befolkningens nervøsitet til at få hidtidige skeptikere til at indse EU's nødvendighed og derved bryde antipolitikkens onde cirkel i dette vitale spørgsmål.
- ...4 more annotations...
-
Den historiske udredning omkring det westfalske system og nationalstatens forudsætninger er tyndbenet og egentlig unødvendig.
-
Det er formentlig også rigtigt, at globaliseringen var i fuld gang for 100 år siden, men blev effektivt bremset af verdenskrisen i 1930'erne, der førte til en egoistisk nationalisering af den økonomiske politik.
-
I dag er det på en måde værre. For hvis demokratiet mister prestige, hvad er så alternativet? I hvert fald er vejen åben for politisk, national og religiøs irrationalisme.
-
-
Antorini, Dahl og Goldschmidt påpeger nødvendigheden af at revitalisere demokratiet. Der er ingen konkrete anvisninger på, hvad der skal gøres i praksis.
-
-
Interessant at netop denne bog kom fjorten dage før dét man så sidenhen netop HAR kaldt for det nye systemskifte; blot i en helt anden mening end forfatternes. De taler jo om en større sammenhæng mellem partier, ideologi og borgernes økonomi samt deres værdier.
15More
Vi er nødt til at leve, som om vi var frie | information.dk - 1 views
-
Der er imidlertid en hage ved al denne kritik, uanset hvor skånselsløs den end tager sig ud. Som hovedregel stilles der aldrig spørgsmålstegn ved de liberal-demokratiske rammer, inden for hvilke disse excesser søges bekæmpet. Implicit eller eksplicit er målet altid at regulere kapitalismen - i kraft af et øget pres fra en kritisk medieoffentlighed, parlamentariske undersøgelser, skrappere love, udvidet politiovervågning osv. - men aldrig at anfægte de institutionelle mekanismer i den borgerlige retsstats liberale demokrati.
-
-
Ja, og en radikal kritk af kapitalismen - spørgsmålet er så: hvad er alternativet?
-
-
Nej, nøglen til sand frihed skal snarere findes i de sociale relationers ‘apolitiske’ netværk - fra markedet til familien - hvor de forandringer, som skal til for at skabe reelle forbedringer, ikke er politiske reformer, men en forandring af de sociale produktionsforhold.
-
Overvejelser som disse kan ikke andet end ryste den magelige subjektive position hos mange venstreradikale intellektuelle. Hvad nu hvis disse intellektuelle dybest set førte et trygt og mageligt liv og - for at retfærdiggøre denne splendide livsform - foretrak at fantasere om radikale omvæltningsscenarier?
-
Det har han desværre nok meget ret i. Føler mig personligt noget ramt på den front. Jeg føler også angst ved at skulle tænke på de radikale livsomlægninger, som synes at være nødvendige netop af de grund, som han oplister længere fremme i artiklen.
-
Ja - enig. Det er vigtigt at se denne side af sin kritik. Ønsker man den i virkeligheden? Det alternativ man drømmende kæmper for kan meget hurtigt vise sig at være at være langt værre end ens nuværende tilstand.
-
- ...3 more annotations...
-
I kan ikke engagere jer i omfattende kollektive forandringer, for de vil nødvendigvis udarte til totalitær terror. I kan ikke klynge jer til den gamle velfærdsstat, for så sætter I konkurrenceevnen over styr og ryger ud i økonomisk krise. I kan ikke isolere jer fra det globale marked uden at falde tilbage i nordkoreansk juche-ideologi. I sin ideologiske version tilføjer selv den økologiske tænkning sin egen liste over umuligheder, de såkaldte tærskelværdier - ikke mere end to graders global opvarmning - baseret på ‘ekspertvurderinger’.
-
-
I dag ved vi ikke, hvad vi skal gøre, men vi er nødt til at handle nu, for konsekvenserne ved at undlade at handle kan blive katastrofale. Vi vil blive tvunget til at leve, ‘som om vi var frie’.
-
-
Dette er præcis Tankebankens formulering ;-). Vi kan ikke undlade at handle, men vi ved ikke hvordan vi skal handle. Og - ligesom Tankebankens tidligere erkendelse - styrken og dynamikken hentes fra den apolitiske virkelighed (hvad Negri/Hardt også siger i Multitude). Vi bliver nød til at tale om hvad det gode liv er. Og ikke at stirre sig blind på den ydre verdens katastofescenarier, fordi det gode liv ikke kan leves uden den indre verden er med.
-
-
I den aktuelle økonomiske krisetilstand gælder det også, at vi klart nok ikke har at gøre med blinde markedsprocesser, men derimod med nøje organiserede strategiske indgreb fra stater og finansinstitutioner, som er opsatte på at overvinde krisen på deres egne præmisser.
-
En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.
-
En faktisk lidt opmuntrende tekst fra Zizek, som på sin egen lidt subtile måde foreslår en løsning.
4More
Demokratiske åbningstaler skrives ikke på Christiansborg | Information - 2 views
-
Noget fundamentalt har ændret sig. Bag de årlige ritualer – åbningstale, finanslov, meningsmålinger – finder vi en tendens til en gradvis tilbagerulning af velfærdsrettigheder. Denne tendens bør ikke kun ses i lyset af den seneste økonomiske krise, da tendensen har været gældende siden Murens Fald. Pensionsalderen er blevet sat op, efterlønnen afskaffet og både kontanthjælp for unge og førtidspension er blevet kraftigt forringet. Samtidig er offentlige arbejdspladser blevet afdemokratiseret gennem privatisering, senest i DONG. Folkeskolelærerne, sygeplejerskerne og hjemmehjælperne er blevet sat under detailstyring og tidspres. Uligheden er i Danmark steget hurtigere end i de omkringliggende europæiske lande, selv om den danske økonomi har præsteret godt. Gevinsterne af den økonomiske vækst fra slut-90’erne og 00’erne blev ikke omfordelt. Siden krisen har der været et bredt folketingsflertal for, at byrden skulle lægges på befolkningens snarere end på bankernes skuldre.
-
I dag dominerer markedskræfterne de sociale kræfter.
-
Da de sociale kræfter var bedre organiserede og derfor stærkere, kunne fagbevægelsen skabe velfærdsstaten. Danmark var i det 20. århundrede kampplads for arbejderbevægelsen, som via strejker krævede sociale og økonomiske forbedringer. Denne bevægelse fik succes, da de borgerlige frygtede, at åbne konfrontationer med arbejderne ville føre til tabte gevinster og øget opbakning til kommunisterne og andre revolutionære organisationer med potentiel støtte fra Øst. Derfor så de borgerlige sig nødsaget til at indlede forhandlinger med arbejderbevægelsen. I dag ser mange af Folketingets socialdemokrater denne kamp som overstået, mens andre end ikke vil indrømme, at fortidens sejre blev bygget på solidarisk organisering, som hovedsageligt fandt sted igennem en kampvillig fagbevægelse.
- ...1 more annotation...
-
Opfordringen må derfor være: Lad os give mere opmærksomhed til alle, som organiserer sig, alle som forsøger at tackle deres problemer sammen i stedet for alene. Lad os tale om organiseringsgrad og ikke kun meningsmålinger og Christiansborg-alliancer. Lad os tale om demokrati på arbejdspladsen og ikke kun om jobskabelse, om fællesskab og solidaritet i hverdagen og ikke blot om vækst. Hvis politikerne igen må handle under pres fra et organiseret samfund, kan de sidste årtiers tendens vendes. Så kan demokratiet igen få ilt, og åbningstalerne kan komme til at handle om fælles projekter for det bedre i stedet for centraliseret administration af »nødvendighed«. For demokrati handler, ligesom magt, ikke kun om regeringsmagt, men om deltagelse og organisering, om med- og selvbestemmelse.
4More
Global tænketank: En helt ny økonomi, tak | Information - 0 views
-
»Kan vi skabe en global økonomi, der ikke vokser i materiel forstand, men er bæredygtig og sikrer en høj livskvalitet for de fleste, hvis ikke alle, mennesker? En stribe vidnesbyrd tyder på, at svaret er ja,« skriver de.
-
Og svarer: »Lad os erkende, at forestillingen om evig vækst alene er en social konstruktion, introduceret som en overgangsstrategi for at få økonomien på fode igen efter Anden Verdenskrig. Den har nu udtømt sine muligheder«.
-
»Borgere i moderne demokratiske samfund er blevet vant til komfort og overflod, men demokrati fordrer borgere, der er villige til at ofre noget for det fælles bedste og lægge bånd på deres passioner (…) Hvordan mennesker, der er formet af forbrugerisme, vil reagere politisk i tider, der givetvis vil blive mere pressede, er uvist,« skriver professor i miljø- og samfundsvidenskab David Orr, Oberlin College, i rapporten.
-
"Worldwatch Institute har offentliggjort sit hidtil mest omfattende og radikale bud på, hvad der skal til for at afværge miljømæssigt, socialt og økonomisk kollaps. Om omstillingen til en bæredygtig økonomi også er politisk mulig, er et åbent spørgsmål, siger tænketanken"
2More
Kapitalisme eller bæredygtig udvikling | Kapitalisme eller Demokrati? - 0 views
-
"JSN har mange fine observationer og anayser af den moderne, finansielt baserede kapitalisme, med megen kritik af nyliberalisme, deregulering og bobleøkonomi, men han støder aldrig frem til den grundlæggende kapitalismekritik, som fraværet af afkobling råber på."
-
3More
Den demokratiske kapitalisme lever på lånt tid | Information - 0 views
-
I de sidste 30 år har løbske finansmarkeder og politikere forsøgt at lappe på den demokratiske kapitalismes grundlæggende skævheder. Men med eurokrisen er finansmarkederne på vej til at sejre over demokratiet, siger den tyske professor Wolfgang Streeck
-
I dag har vi en tredobbelt krise, en realøkonomisk krise, en bankkrise og en gældskrise. Som kulmination på denne udvikling udøver finansmarkederne i dag direkte (og udemokratisk) indflydelse på den førte politik.
-
I de sidste 30 år har løbske finansmarkeder og politikere forsøgt at lappe på den demokratiske kapitalismes grundlæggende skævheder. Men med eurokrisen er finansmarkederne på vej til at sejre over demokratiet, siger den tyske professor Wolfgang Streeck
5More
Vi er effekten | information.dk - 4 views
-
-
-
Er det det? Vi har diskuteret det, ja, men ikke været enige, såvidt jeg kan huske. Vild analyse sætter handlingen ind der, hvor andre sætter begæret, nemlig der hvor årsagens forbindelse med virkningen klippes over.
-
-
Der sker et spring i deres argumentation fra at lade bureaukratiet være årsag til alle handlinger (og derfor mangler blikket på horistonten) til at lade alle årsagshandlinger mangle blikket på horisonten. Eller: Fordi et system har handlingslammet en hel gruppe mennesker ved at at indføre en årsag-virkning-ramme, er det ikke givet at selve denne ramme vil handlingslamme alle. Jeg peger på det problematiske i at lade spontanitet og øjelikkets indskydelse være paradigmet på ægte handlng, fordi det ofte kommer til at gælde ens egne afreaktioner. At lade en handlng bunde i en etik - dvs. en form for rationalitet - ser jeg stadig som en mulighed. Og det er jo også en årsagsbestemt handling. Et aktivistisk dogme er det nemlig at lade begæret styre handlingen, at lade katastrofen folde sig ud, lade ilden brænde - fordi livet bliver hæmmet af etik, regler, rationalitet og årsager. Jeg mener at livet ikke får fuld plads til at folde sig ud i sådan en filosofi.
-
1More
Markedsdemokratiets institutioner | information.dk - 0 views
-
Politik. Markedsprincippet og internationaliseringen har sejret, og enhver stat er en konkurrencestat i en åben verden. Den politiske konkurrence er samtidig flyttet fra ideologi til konkurrence om, hvilke personer og partier der på den mest tillidsvækkende måde kan videreforvalte det bestående
2More
Løkkes retorik - dr.dk/P1/P1 Debat/Udsendelser - 0 views
-
Er den begavede, demokratiske samtale i Danmark lagt død af spin, medietræning og strategisk kommunikation eller er politisk debat pr. definition altid beskidt og fuld af retoriske kneb?
2More
Om Piktokritik : Piktokritik - Undersøgelser af kritikkens infrastruktur - 0 views
-
Bag denne trafikale metafor for kritik ligger den grundlæggende moralske baggrundsværdi for vores civilisation, nemlig at et demokratisk samfund er et samfund, der fuldt og helt gør det muligt for sine medborgere at ytre deres kritik. Den infrastruktur, som i bogstavelig forstand baner vejen for afsenders og modtagers kritiske interaktion udgør derfor rygraden i ethvert demokrati.
-
Interessant metafor, men ved ikke om jeg er enig i, at der er tale om en "grundlæggende moralsk baggrundsværdi". Det skurrer lidt på én eller anden måde.
-
2More
I år stemmer jeg blankt - Kommentarer | www.b.dk - 1 views
-
"Og da jeg holdt for rødt i krydset ved Enghave Station, myldrede det over gaden med passagerer fra S-toget. Glade skoleelever, travle kontorfolk, en del håndværkere, pæne mænd i jakkesæt, et veritabelt mylder af danskere på vej til deres uddannelse eller arbejde. Til min egen overraskelse fik jeg en klump i halsen lige der i Ingerslevsgade."
-
4More
I Danmark er vi så demokratiske, at vi skal eksperimentere ... | information.dk - 0 views
-
Der er sker blandt andet det, at folk, som ikke plejer at interessere sig for det, der ikke vedrører dem personligt, begynder at læse aviser og høre nyheder. Gennem samtalerne tilegner de sig viden om fælles temaer, hvilket igen påvirker deres holdninger. De skifter deres rå sympatier, der bygger på følelser, ud med velovervejede sympatier, som er resultatet af samtalerne.
-
Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive.
-
"Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive."
-
Vel ikke en overraskende pointe, at folk bliver mindre polariserede og mere åbne af at tale sammen med andre, men fint beskrevet her.
8More
Amatørerne har gjort en ende på litteraturhistorien | information.dk - 8 views
-
Bjørn Alsted Nielsen forklarer, at demokrati og kunst på mange måder er hinandens modsætninger. Demokratiets opgave er i hans udlægning at beskytte vores livsgrundlag og sikre, at der er balance mellem individ og fællesskab. Demokratiet søger derved at skabe harmoniske individer i et ligeværdigt fællesskab. Og dét mener Alsted Nielsen er de værst tænkelige forudsætninger for at skabe god litteratur.
-
Noget man hører mindre eksplicit mange steder - Villy Sørensen har undersøgt demokratiets kreative potentiale for kunsten i bogen Demokratiet og Kunsten.
-
-
Jep, det har jeg gjort, men kommentaren forbliver indenfor rammen omkring seneste citat. Hvordan lavede du kommentar udenfor?
-
-
»Verdenslitteraturhistorien er slut. Den store kunst er død, og du skal ikke regne med, at vi kan genoplive den. Vores kreative muskler er simpelthen blevet for slappe. At skabe stor kunst og litteratur er en evne, som vil gå i glemmebogen ligesom så mange andre håndværk. Litteraturens epoke strakte sig over cirka 1.000 år af vores historie, og den har udfyldt en vigtig funktion i en turbulent periode. En periode, hvor vi turde bryde grænser i fremskridtets navn - ofte med fantastisk kunst til følge.«
-
Et radikalt kulturpessimistisk syn, som på den anden side også er svær at tilbagevise. Spørgsmålet er om man skal begræde det.
-
-
3More
Nussbaum, M.C.: Not For Profit: Why Democracy Needs the Humanities. (Hardcover) - 1 views
-
Historically, the humanities have been central to education because they have rightly been seen as essential for creating competent democratic citizens. But recently, Nussbaum argues, thinking about the aims of education has gone disturbingly awry both in the United States and abroad. Anxiously focused on national economic growth, we increasingly treat education as though its primary goal were to teach students to be economically productive rather than to think critically and become knowledgeable and empathetic citizens. This shortsighted focus on profitable skills has eroded our ability to criticize authority, reduced our sympathy with the marginalized and different, and damaged our competence to deal with complex global problems. And the loss of these basic capacities jeopardizes the health of democracies and the hope of a decent world.
-
Her findes nogle argumenter for humaniora og åndsvidenskab fra en person, hvis hele værk også kan ses som et forsvar for disse.
-
Har lige checket anmeldelser på Amazon, og bogen lyder interessant, men også måske lidt for tynd. Se f.eks.: http://www.amazon.com/review/R2DJTI7ZHQ0LPW/ref=cm_cr_dp_cmt?ie=UTF8&ASIN=0691140642&nodeID=283155&store=books#wasThisHelpful Hendes pointer med at uddannelser i dag begrundes med vækst, synes jo at være i fuldstændig synkronisation med den igangværende dimensionering på danske universiteter. Jeg føler mig samtidig følelsesmæssigt ude af stand til at rumme min egen frustration over, hvad jeg oplever som magtmisbrug og korruption bland nutidens politkere og embedsfolk (som f.eks. ham jeg fortalte om, der er mere interesserede i storcentre end uddannelser, og i øvrigt scorer en kæmpe løn). I virkeligheden synes jeg det er noget, som er værd for mig/os at behandle denne frustration helt separat, for den forhindrer én i at komme videre med den vedholdende kritik, og arbejde med alternativer. Mit bedste middel mod den er at ignorere politikerdimensionen af virkeligheden, og måske det bare er det, som jeg fortsat skal gøre. De er simpelthen udenfor rækkevidde. De tjener deres gode penge, har deres fede karrierer, og har bildt sig selv ind, at de gør det godt, og der er ikke længere noget, der kan trænge ind til dem. Se i øvrigt mit link til http://www.information.dk/511467
15More
Projektet - Kunst klima og demokrati - 2 views
-
Formålet med nærværende kunstprojekt
-
-
lovgivende forsamling
-
Ja, man skal også huske at trykke på gruppe for at kommentaren kan ses. Man behøver vel ikke at vælge nogen gruppe. Hmm. nå det skal man så åbenbart ellers kan man ikke poste.
-
-
-
-
Multi Body Sortition Model
-
-
Jep :-). - nu med lyserød. Jeg tænkte også om man skulle kategorisere farverne, men det bliver nok for omstændligt. - Det er værre, det med grupperne. I virkeligheden skulle alle gerne kunne kommentere og ikke kun de stemmeberettigede.
-
Fra notifikationen (man får i sin mailboks) kan man også kun komme hen til dokumentet, ikke til kommentaren. Hvis der virkelig mange kommentarer, er det te en ulempe fordi man så har svært ved at finde den kommentar man gerne ville svare på.
-
-
-
Ja - Det er teknisk nok bare for vanskeligt at gøre. Man kan heller ikke svare på specifikke indlæg. Det er trådningen lidt én-dimensionel
-
4More
Psykedelisk socialisme skal hjælpe Corbyn mod neoliberalisterne | Information - 0 views
-
I denne debat er der udviklet en strømning, der tager umiddelbart provokerende forslag op. Der bliver talt om ’syre-corbynisme’ – det er ment som et positivt ladet ord – og i samme boldgade har professor i politisk og kulturel teori Jeremy Gilberts forslået bevidsthedsudvidende psykedelisk socialisme. Med bevidsthedsudvidende menes blandt andet basisgrupper, meditation, happenings, fester til langt ud på natten, eksperimenterende jazz-rock og lignende, som i Gilberts øjne bør have en ny og seriøst diskuteret chance.
-
Gilbert taler om ’bevidsthedsudvidende aktiviteter’ i bred forstand, når han taler om det psykedeliske (ordet blev skabt i 1950’erne af oldgræske ord for psyke, sind og åbning eller klarhed)
-
I Jeremy Gilbert brede begreb om det psykedeliske er han inspireret af bloggeren og filosoffen Mark Fishers’ (1968-2017) idé om ’syre-kommunisme’. Det vil sige det, der har at gøre med 1960’ernes og 1970’ernes modkulturer omkring rockmusik, miljø, stoffer, kvindefrigørelse og forsøgene på at opbygge nye bevægelser omkring kønsspørgsmål. Med mere.