Tankebanken

Ja det er i sandhed et godt spørgsmål. Har selv været ret skeptisk overfor det videnskabelige element af økonomi. Helt enig i JJ's udsagn, om at økonomi minder om historie.

Interessant og relativt dybdeborende artikel om sammenhængen mellem øget pengemængde (M1 og M2) og inflation. De sidste 10 år synes denne sammenhæng ikke at have været der, men ifølge forfatteren vil det ske før eller siden.

Det må være et "must read" givet vores nuværende fokus.

Dette kalder på en reaktion fra vores side. Det virker simpelthen dybt inkompetent. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer. Jeg mener vi skal skrive et brev til Kraka og påpege dette.

Her er et udkast til et læserbrev - til starten af et læserbrev: Blandt de blinde er den enøjede konge, siger man. Findes der mon et ordsprog der taler om at blandt de enøjede er den blinde konge stadig konge. Det er vel det ordsprog man skal bruge for at beskrive økonomernes rolle i finanskrisen. I takt med at de har fået mere magt (over politikken), har deres modeller vist sig at kunne mindre. Modellernes opgave har været at skabe en god økonomi og undgå kriser, men de har gjort det modsatte. Den private økonomi har aldrig været i et mere ubalanceret forhold til nationernes. Nationaløkonomien i dag ville kunne spekuleres i graven af private kapialkoncentrationer. Det har medført at den økonomiske videnskab er blevet stadig mere vigtig i politikken. Det som økonomerne har haft både løn, ansættelse og tillid til at gøre, har de ikke gjort. I stedet for at undgå krise, skabte de en kortlivet økonomisk gevinst med stor krise som resultat. Og det var ikke dem, der gjorde det, men de politikere som vi alle sammen har stemt på. Og vi har slubret økonomernes visdomsord i os, så vi i dag har kraftige tømmermænd. Der behøves ikke kun nye modeller fra økonomerne, men også nye videnskabelige metoder fra ikke-økonomer. Det må være den umiddelbare lære af krisen. Men nu lancerer Kraka en kommission der skal kulegrave krisen og sætter to blinde konger til at lede den. Vi har brug for økonomer og ikke alle økonomer har været lige blinde, men det virker unægteligt historie- og perspektivløst at sætte to økonomer til at undersøge fejl i egne rækker. Som når politiet skal undersøge sig selv. For det første: Hvordan skulle de selv samme økonomer, der ikke kunne forudse krisen, være kompetente til at foreslå løsninger, og for det andet, så kender vi jo udmærket årsagerne, og for det tredje, de ignorerer jo stadigvæk de grundlæggende resourceproblemer.

Det er udmærket, men jeg synes vi skal skrive direkte til dem, i hvert fald først. Jeg tror det potentielt kan give meget mere indflydelse.

Bare sådan lidt trivia.

Sverige er langt under os.

Det må være pga. atomkraften

Indlæg i Information af De Økonomiske Råd, 20.4.2012.

Det er da positivt, at de i det mindste forsøger, men jeg må indrømme, at jeg dybt skeptisk overfor enhver beregning, der viser at vores nettoopsparing skulle være positivt. Af flere grunde: * Olie og andre ressourcer kommer ikke igen, når de er brugt. Dvs. vi kan uddanne os selv nok så meget (en faktor, som de medregner som positiv opsparing), det vil aldrig kunne erstatte ikke eksisterende resourcer i fremtiden. For mig se er det en temmelig fatal fejl i deres model. * Hvad vil det sige, at produktionen indgår positivt? Enhver ting, som man har produceret, vil jo forsvinde over tid, og er til sammenligning med naturresourcer dermed noget, som på et tidspunkt vil kræve ny produktion (og ressourcer) og opretholde/genfremstille.

Helt enig. En typisk økonomisk måde at tænke på. Vi mangler et indeks der måler graden af menneskelige behov - med en nedre og øvre grænse. Det må være rygraden i diskussionen om bæredygtighed. Hvis man kan lave målinger på menneskers lykke, må man også kunne lave et indeks over menneskets behov.

Miljøøkonomisk regnskab for Danmark (NAMEA)

Ifølge Frede Vestergaqard i WA d. 14. december 2012 skulle dette regnskab vise, at medregner vi dansk import og eksport, så ville vores CO2-udledning være 10% højere end, hvis vi regnede med CO2 udspyet på dansk jord. Det lyder for mig af overraskende lidt.

Velgørende med en lidt mere nuanceret beskrivelse af gæld. Gæld er et symptom på et overstyret system; et system der vil mere end det kan.

Meget simpel gennemgang af, hvor en nulvækstøkonomi uden brug af olie, ikke kan lade sig gøre. I virkeligheden har det nok mest med olie at gøre.

Rapport af Peter Kemp om hvorfor det er så svært at håndtere fakta og perspektiver i klimakrisen. 

Katarina Juselius forklarer her essensen af teorien om den imperfekte økonomi, - der går ud på at operere med ikke-stationere processer i behandlingen af økonomiske serier. Hun er kritisk overfor stort set hele den nye økonomiske videnskab og økonometri, der næsten altid laver stationære modeller. Som altså ikke holder. 

Denne artikel sendte Christian (Meyersahm) til os efter finanssalon 2012.11.29. 

En bog (i pdf-format), redigeret af Kristian Weise med interessante, ): interessant udseende artikler, se f.eks. Henrik Plaschkes: Den finansielle krise som systemkrise. 

Anbefalet af JJ

Fundemental og spændende diskussion om, hvem der skal betale for journalisternes arbejde.