Group items tagged

Man kan godt appellere til både følelserne og intellektet samtidig, de kan faktisk forstærke hinanden, men populærkulturen appellerer kun til de mindst komplekse følelser og behov, hvorved intellektet frakobles fuldstændigt, og hverdagen bliver monoton.

Vi forspilder vores civilisatorisk enestående mulighed for at udvikle os intellektuelt og åndeligt.

Selv ser jeg symptomerne på universitetet, hvor der har været en tendens til at diskutere Paradise Hotel og politisk taktik for dens egen skyld frem for at diskutere fagenes større linjer og implikationer for samfundet såvel som for de studerendes egen tankeverden.

»Det er en generel tendens lige nu, der ikke kun kendetegner Danmark, at politik er reduceret til 'oneliners. Jeg føler at den faglige debat har svært ved at komme til orde«, siger Casper Rose.

»Jeg oplever det som et stort samfundsproblem, at vi ikke har flere fagligt kompetente folk i dansk politik nu, hvor vi står over for nogle alvorlige samfundsmæssige problemer«

Demokratiet har også en indre grænse, som ligger i selve det repræsentative demokratis væsen. Vi møder denne grænse i det paradoks, at selv om demokrati bygger på folkets deltagelse, må folk af al magt forhindres i at deltage. De kan kun levere støj. Insisterer de på at deltage, må de overinformeres eller underinformeres eller misinformeres. Løsningen på det problem, som kaldes for demokratisk underskud, er ikke at lade beslutningsprocessen oversvømme med deltagere uden politisk erfaring.

Funktionssystemer Et samfund af funktionssystemer har intet centrum og intet folk. Dets individer er ikke "hele mennesker", men fordeler sig mellem forskellige funktionssystemer, så de i forskellige sammenhænge præsenterer forskellige udsnit af sig selv. Det politiske system er kun ét funktionssystem blandt andre, og dets løsninger kan ikke eksporteres til andre funktionssystemer. Ikke desto mindre sætter det politiske system rammer for alle de øvrige systemer. Derfor er styreformen ikke kun et politisk anliggende, men et samfundsanliggende. I det politiske system fastlægges forholdet mellem de forskellige funktionssystemer, også det politiske systems egen placering.

Enkeltsagen dominerer fuldstændig.

For hvad forestiller de sig selv – at en enkelt mand skulle kunne forandre USA? Den totale tro på individet og absolutte underkendelse af grundlæggende strukturelle forhindringer, spænder fuldstændigt ben for amerikanerne i deres stræben efter forandring.

Det kan virke noget selvmodsigende på den ene side at erkende, at enkeltsagen måske er der, hvor der faktisk kan opnås forandring, og på den anden side give den skylden for, at forandringer ikke bliver til noget. Men jeg tror, det afspejler den fatale og fastlåste politiske situation som USA demokratisk befinder sig i.

Tendensen har siden 60'erne været, at fokus har flyttet sig væk fra akademisk meningsdannelse, en tendens, der udspringer af en udskældt kulturradikalisme. Som følgevirkning heraf har forskningen og den generelle kulturelle, akademiske meningsdannelse flyttet sig bort fra samfundet og ind i selvtilstrækkelige kredse, hvor kunsten på den ene side, kulturen på den anden, og sammenhængen herimellem og det akademiske fokus herpå, har virket selvbekræftende og selvforstærkende. Det har været med til at skabe et blakket ry for specielt humanistisk kulturforskning, der er blevet anset for unyttig og samfundsmæssig utilstrækkelig. Af samme grund er det blevet forskningen pålagt, for imødegå denne tendens, at formidle sine resultater og kommunikere et resultat ud, så det er tydelig, hvordan samfundet kan drage fordel af det. Men det er uden at skabe troværdige rammer for, hvor og hvordan denne formidling skal foregå. Det er uden, at midlerne er givet til at vise vej fra selve forskningens, kulturens og kunstens resultater til befolkningens lyst til at behandle, læse og bruge samme. Dette middel vil vi bidrage med!

Man bliver nødt til også at se på, hvordan et bedre liv kunne tage sig ud. Man bliver nødt til at formulere visioner for et liv, der er sjovere, friere og mere meningsfuldt.

prog, som er opfundet til et bestemt formål i en bestemt hensigt, vil altid brede sig og blive brugt af andre til andre formål. Det kan vi beklage, men vi kan ikke bekæmpe det uden at bekæmpe sproget selv.

den vigtige forskel på teori og praksis: "at det ikke kan være teoriens første opgave at omsætte sig selv i gerning. Teori er et forsøg på at orientere sig. Den må, mener Negt, holde afstand til praksis, hvis den vil redde sin kritiske funktion, for slet ikke at tale om sin sandhedsværdi" (99).

Der er sker blandt andet det, at folk, som ikke plejer at interessere sig for det, der ikke vedrører dem personligt, begynder at læse aviser og høre nyheder. Gennem samtalerne tilegner de sig viden om fælles temaer, hvilket igen påvirker deres holdninger. De skifter deres rå sympatier, der bygger på følelser, ud med velovervejede sympatier, som er resultatet af samtalerne.

Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive.

Det kan ikke være rigtigt, at staten skal kunne blande sig i, hvorvidt man kan organisere sig omkring skabelsen af et universitet i forhold til den viden, man er interesseret i at udforske.

Dermed slutter hun sig – i hvert fald indirekte – til skaren af økokritiske forfattere og lyrikere, der tager klimakatastrofen under behandling. Men På ryggen af en tyr er ikke et programskrift. Da Stoltz undervejs i arbejdet opdagede, at hun var i færd med at skrive en kritik af den vestlige civilisation, var det ikke i form af en realpolitisk eller realistisk bog. Snarere var der tale om, at hendes kunstneriske pen tog temperaturen på samtidens mentale klima. Og på det punkt kan kunsten, ifølge Stoltz, tilbyde nogle andre stemmer i forhold til den politiske debat, der gang på gang viser sig helt at mangle rationale.

»Hellemann udtalte sig stærkt kritisk om den danske model. Hele forhandlingssystemet med, at man centralt skal forhandle med fagforeningerne var han kritisk over for. Under indtryk af, at det havde været svært at rokke gymnasielærerne i 2011«

»Jeg tror, der er en grundlæggende faglighed blandt økonomer. Men det er nyttigt at sammenligne økonomi med andre typer videnskab. Min yndlingssammenligning er meteorologien: I princippet er vejret underkastet velkendte fysiske love, men det er nogenlunde lige så svært at forudsige som økonomisk udvikling.« »Det går forholdsvist godt, så længe vi ikke skal ud på den lange bane. Der begynder vi at komme i gedigne vanskeligheder. Man kender lovmæssighederne, men det er komplekse systemer med en masse indbyggede feedback-mekanismer, som det er meget svært at have styr på.«

»Hvis vækstraten er lav, må samfundet foretage nogle skarpere prioriteringer. I Danmark har vi taget en række reformskridt, som kan føles smertefulde med afskaffelse af efterløn og stigende pensionsalder. Det kan godt være, det bliver nødvendigt for mig at arbejde, til jeg er 70, men er der nogen, der vil gøre sig den ulejlighed at beskæftige os? Har arbejdsmarkedet plads til os? Skal man nødvendigvis arbejde på samme måde? Det kan jo være, det bliver nødvendigt, at civilsamfundet får en større rolle. Det kan være frivillige organisationer. Det kan være selvorganisering.«

Being clever and knowledgeable is fine and necessary, but so is refraining from being reflexive, avoiding asking for justifications for decisions and structures, and minimizing substantive reasoning about values and goals. In this sense, functional stupidity can be helpful in producing results – for organizations as well as for individuals. It is productive because it cuts short costly and anxiety inducing questions and creates a sense of certainty. In this sense, it is a pillar of organizational order.