Group items tagged

Betegnelsen anti-globaliseringsbevægelse er en opfindelse, som stammer fra de amerikanske medier, og aktivisterne har aldrig brudt sig om den. Hvis dette er en bevægelse imod noget, er det imod neoliberalismen,

Men i USA er sproget altid et problem.

The no-border Network, som har parolen: intet menneske er illegalt, har organiseret uge-lange teltlejre (laboratorier for kreativ modstand) på den polsk-tyske og de ukrainske grænser, på Sicilien og i Tarifa i Spanien. Aktivister har klædt sig ud som grænsevagter, bygget båd-broer over floden Oder og blokeret Frankfurt Lufthavn med et fuldtalligt klassisk orkester i protest mod deportationen af immigranter (der er eksempler på deporterede som er døde af kvælning på Lufthansa og KLM fly). Denne sommers lejr er planlagt til at finde sted i Strasbourg, hjemby for det europæiske Schengen-system, som er en eftersøgnings- og kontroldatabase med titusindvis af terminaler over hele Europa, som overvåger og registrerer immigranter, aktivister, og hvem de ellers måtte ønske. Flere og flere aktivister har forsøgt at gøre opmærksom på den kendsgerning, at den neoliberale vision af "globalisering" i høj grad er begrænset til bevægelighed af kapital og varer, og at den faktisk øger barriererne for den frie bevægelighed for mennesker, information og ideer; størrelsen af det amerikanske grænseværn er næsten tredoblet siden underskrivelsen af NAFTA. Det kan dårligt overraske: hvis det ikke var muligt effektivt at fastholde størstedelen af verdens befolkning i fattigdoms-enklaver, var der i udgangspunktet ikke noget incitament for firmaer som Nike eller Gap til at flytte produktionen dertil. Med fri bevægelighed for mennesker ville hele det neoliberale projekt kollapse. Når folk taler om udhulningen af den nationale suverænitet, er det vigtigt at huske på at nationalstaternes mest betydningsfulde bedrift i forrige århundrede har været etableringen af et ensartet net af svært bevogtede barrierer over hele verden. Det er præcis dette internationale kontrolsystem, som vi kæmper imod i den ægte globaliserings navn.

Der er imidlertid en hage ved al denne kritik, uanset hvor skånselsløs den end tager sig ud. Som hovedregel stilles der aldrig spørgsmålstegn ved de liberal-demokratiske rammer, inden for hvilke disse excesser søges bekæmpet. Implicit eller eksplicit er målet altid at regulere kapitalismen - i kraft af et øget pres fra en kritisk medieoffentlighed, parlamentariske undersøgelser, skrappere love, udvidet politiovervågning osv. - men aldrig at anfægte de institutionelle mekanismer i den borgerlige retsstats liberale demokrati.

Nej, nøglen til sand frihed skal snarere findes i de sociale relationers ‘apolitiske’ netværk - fra markedet til familien - hvor de forandringer, som skal til for at skabe reelle forbedringer, ikke er politiske reformer, men en forandring af de sociale produktionsforhold.

Overvejelser som disse kan ikke andet end ryste den magelige subjektive position hos mange venstreradikale intellektuelle. Hvad nu hvis disse intellektuelle dybest set førte et trygt og mageligt liv og - for at retfærdiggøre denne splendide livsform - foretrak at fantasere om radikale omvæltningsscenarier?

Fordi vi ikke står med et problem vi for alvor kan mærke og fordi vi ikke har en løsning der for alvor gør en forskel. De klodsede løsninger vi har idag er ikke gode nok - jo måske på de Kanariske øer som har sol året rundt og ligger midt i nordøstpassaten.

Efter hjemkomsten skulle jeg med Oslo-båden på ferie i Norge. Over bildækket med masser af plads til bilerne var restauranter og cafeer med alt for lidt plads. Der oplevede jeg folk kæmpe indædt med hinanden om at kapre et bord – manglen på overskud var meget langt fra smilene og gæstfriheden i Afrika.

»Vi har erstattet det kristne tankesæt, hvor alt i livet handlede om at nærme sig Gud, med sådan en psykologisk livsanskuelse, hvor det ikke er Gud, der er i centrum, men selvet. Vi går ikke til præsten men til coachen, terapeuten eller psykologen, og vi læser ikke Biblen men selvhjælpsbøger. Vi går ikke til bekendelse, vi håber ikke på frelse, men vi håber på selvrealisering,« siger Svend Brinkmann.

stoicismen

De gør egentlig bare det, som den nuværende samfundsorden forventer af dem. Jeg synes bare, der er problemer ved den nuværende samfundsorden. Der er faktisk alternativer.

Historically, the humanities have been central to education because they have rightly been seen as essential for creating competent democratic citizens. But recently, Nussbaum argues, thinking about the aims of education has gone disturbingly awry both in the United States and abroad. Anxiously focused on national economic growth, we increasingly treat education as though its primary goal were to teach students to be economically productive rather than to think critically and become knowledgeable and empathetic citizens. This shortsighted focus on profitable skills has eroded our ability to criticize authority, reduced our sympathy with the marginalized and different, and damaged our competence to deal with complex global problems. And the loss of these basic capacities jeopardizes the health of democracies and the hope of a decent world.