Virkeligheden er, at den globale storfinans de facto består af en gruppe forbundne karteller, som deler markedet op mellem sig og bruger deres styrke til at holde konkurrenter ude. Karteller, som kan udtrække gigantbonusser fra det, som burde være almindelige profitter, som laver kæmpe pr-kampagner, som driver et endeløst rekrutteringscirkus og i ét væk laver lobbyarbejde bag kulisserne, og som tilbyder endog meget attraktive alternative karrieremuligheder for tidligere politikere.
Kapitalister har et ord for dette, og det er ’markedssvigt’. Løsningen er ikke at fordømme dem, som ikke kan modstå fristelserne i dette perverse univers, men derimod at fjerne fristelserne. Det vil formentlig betyde mindre banker, mindre og uafhængige revisionsfirmaer og kreditvurderingsinstitutioner, enklere produkter og langt højere krav til kapitalbeholdning.