Group items tagged

The problem is not inherent in the Internet or the Web.  Deterioration only began around the turn of the century with the rise of so-called “Web 2.0” designs.  These designs valued the information content of the web over individuals.  It became fashionable to aggregate the expressions of people into dehumanized data.  There are so many things wrong with this that it takes a whole book to summarize them.  Here’s just one problem:  It screws the middle class.  Only the aggregator (like Google, for instance) gets rich, while the actual producers of content get poor.  This is why newspapers are dying.  It might sound like it is only a problem for creative people, like musicians or writers, but eventually it will be a problem for everyone.  When robots can repair roads someday, will people have jobs programming those robots, or will the human programmers be so aggregated that they essentially work for free, like today’s recording musicians?  Web 2.0 is a formula to kill the middle class and undo centuries of social progress.

Wikipedia zum Beispiel beruht auf dem, was ich das eingebildete Orakel nenne: Man verdrängt das Wissen über die menschliche Autorschaft eines Textes, um dem Text eine übermenschliche Wertigkeit zuzusprechen.

Traditionelle heilige Schriften funktionieren auf genau die gleiche Weise und werfen viele der gleichen Probleme auf.

Als meine Freunde und ich die ersten Maschinen zur Erzeugung virtueller Realitäten bauten, ging es uns einzig und allein darum, der Welt zu mehr Kreativität, Ausdruckskraft, Einfühlbarkeit und Reiz zu verhelfen. Und nicht darum, ihr zu entfliehen. Silicon Valley, Wall Street und andere Machtzentren berauschen sich an einer ganzen Reihe vermeintlich eigenständiger „großer Ideen“, die allesamt auf die Anbetung der Bit-Illusionen hinauslaufen.

Man bliver nødt til også at se på, hvordan et bedre liv kunne tage sig ud. Man bliver nødt til at formulere visioner for et liv, der er sjovere, friere og mere meningsfuldt.

prog, som er opfundet til et bestemt formål i en bestemt hensigt, vil altid brede sig og blive brugt af andre til andre formål. Det kan vi beklage, men vi kan ikke bekæmpe det uden at bekæmpe sproget selv.

Det der er mest tankevækkende ved sager som disse, er det systemiske problem, at så mange ‘almindelige’ mennesker, som har inside-viden IKKE siger noget. Dér ligger det kollektive tab af integritet, som tillader korruptionen at eksistere uden at blive afsløret. Det er indlysende at der findes personer, i hvert fald i politiet, som er fuldstændig tindrende bevidste om at de medvirker til Brian Mikkelsens løgn. Det er ikke hver dag, at man som ansat i politiet behandler en sag med landets justitsminister, og det er heller ikke hver dag, at man medvirker til at fortie så indlysende forklaringsproblemer. Alle disse ansatte i politiet sidder i dette øjeblik med et personligt valg, om de vil være whistleblowers - og indtil videre har de besluttet at lade være. Man kan godt forstå dem - bare se hvordan det gik Frank Grevil. Danmark kan du se dig selv i øjnene?

I en lang kommentar i Die Zeit svarede FDP’s generalsekretær, Christian Lindner tilbage, på anklagerne. »Mindre stat, mere frihed - denne jævne mekanik er kun en karikatur af liberalismen,« skriver Lindner og udlægger så med underforstået reference til blandt andre gode gamle John Locke og John Stuart Mill, hvad liberalismen egentlig er for noget. Han understreger, at det skam ikke er idealet, at individet sådan bare kan gøre hvad som helst. Der er det personlige ansvar, og der er regler. Sådan må det nødvendigvis være, hvis ikke den enkeltes frihed skal føre til ufrihed for dem, hvis rettigheder måtte blive knægtet af den stærkeres ret. Og derfor er staten ikke i sig selv et onde, men sikrer mest muligt frihed til flest muligt mennesker.

Nick Davies brugte, da han i bogen Flat Earth News fra 2008

Forældrene er ikke dårlige opdragere, men smittet af et løbsk samfund.

Miljøterapi vinder udbredelse i disse år,

Der er sker blandt andet det, at folk, som ikke plejer at interessere sig for det, der ikke vedrører dem personligt, begynder at læse aviser og høre nyheder. Gennem samtalerne tilegner de sig viden om fælles temaer, hvilket igen påvirker deres holdninger. De skifter deres rå sympatier, der bygger på følelser, ud med velovervejede sympatier, som er resultatet af samtalerne.

Folks holdninger bliver ofte polariserede: Hvis der findes fem negative og fem positive informationer om dødsstraf, vil modstandere som regel kende og cirkulere de fem negative, mens tilhængere vil være opmærksomme på de fem positive.

Hvis vi vinder magten, skal den bruges til at genetablere og gentænke velfærdssamfundet. Ikke bare i økonomisk forstand, men også demokratisk og kulturelt gennem en inkluderende borgerskabspolitik.

Bjørn Alsted Nielsen forklarer, at demokrati og kunst på mange måder er hinandens modsætninger. Demokratiets opgave er i hans udlægning at beskytte vores livsgrundlag og sikre, at der er balance mellem individ og fællesskab. Demokratiet søger derved at skabe harmoniske individer i et ligeværdigt fællesskab. Og dét mener Alsted Nielsen er de værst tænkelige forudsætninger for at skabe god litteratur.

Tilbage står spørgsmålet om, hvorfor Rigspolitiet i første omgang gav indtryk af, at der ikke var blevet fremsat trusler under delegationens afhøringer og således gav Flygtningenævnet grund til at tro, at irakerne kunne tvangsudvises, uden at man skulle bekymre sig for repressalier tilbage i Irak.

Rigspolitiet

nøjedes med at konstatere, at man ikke havde bemærket nogen truende adfærd fra delegationens side.

En slags digterisk terror i en tid, hvor der er god grund til både politiske og poetiske attentater på den indhegnende, grundejende parcel-mentalitet, som er et genkommende motivisk mål for de verbale brosten, Skinnebach kaster med musikalsk præcision.«