Men virkeligheden er vel at det(desværre) ikke bare er historieløs dumhed der ligger bag denne udvikling.
De seneste årtier, og det sidste årti i særdeleshed, er dansk lovgivning, i vid udstrækning dansk presse, medie og civilkultur samt magtapparatets resurser og praksis, blevet skærpet og udviklet med bevidst henblik på at overvåge, optrevle, dæmpe, nedslå eller stigmatisere enhver form for social uro og de umiddelbart ansvarlige herfor.
Om undskyldningen har været terror, rocker- eller andre bander, ungdomshus, hooligans mm. er virkeligheden i dag at efterretning og magtapparat er så finmasket og potent at staten og eliten, med total sindsro, kan sætte skruesvingen på samfundets bund. Hvis bare man husker at smide middelklassen en luns i ny og næ.
De dominerende medier og pressehuse, hvor langt langt største delen af danskere for deres viden fra, er ligeledes kontrolleret eller ejet af eliten eller folk der uden tøven erklærer deres troskab til det herskende hierarki.
For ikke at glemme de magelige og hyggelige muligheder, fra villa og Volvo til charterferie eller x-faktor, den kulturelle konformiteten tilbyder til enhver der ligeledes har accepteret den gældende rangordning og fordelingsnøgle.