Opfordringen må derfor være: Lad os give mere opmærksomhed til alle, som organiserer sig, alle som forsøger at tackle deres problemer sammen i stedet for alene. Lad os tale om organiseringsgrad og ikke kun meningsmålinger og Christiansborg-alliancer. Lad os tale om demokrati på arbejdspladsen og ikke kun om jobskabelse, om fællesskab og solidaritet i hverdagen og ikke blot om vækst.
Hvis politikerne igen må handle under pres fra et organiseret samfund, kan de sidste årtiers tendens vendes. Så kan demokratiet igen få ilt, og åbningstalerne kan komme til at handle om fælles projekter for det bedre i stedet for centraliseret administration af »nødvendighed«. For demokrati handler, ligesom magt, ikke kun om regeringsmagt, men om deltagelse og organisering, om med- og selvbestemmelse.
