i vores voksende videnssamfund med flere og flere kilder bliver et større og større behov for at forstå informationen gennem en eller anden form æstetisk behandling.
Om hvordan man fordøjer og bearbejder information. En ny kunstgenre. Inspiratin til nye måder at producere viden på (selv om Oluf Olsson ikke siger han gør det).
A de-growth model would therefore necessitate a fundamental restructuring of the global financial system. This is not likely to happen any time soon. But this has as much to do with political barriers and vested-interests as economic ideology.
Frank P. Poulsen stiller mange af de samme grundlæggende spørgsmål, som vi har stillet, til forskellige folk som Martin Ågerup, Inge Røpke (øko-økonom) m.fl.
Et studie i hvordan tvivl, kritik og anderledes tænkning bevidst og ubevidst bliver marginaliseret med manglende kommunikation og ustabilitet i organisationen som resultat. Med andre ord: en stupid eller bare dum måde at organisere på. Studiet har (vist) også en relevans for finanskrisen.
men vi skal være opmærksomme på, at vi løber tør for dem på et tidspunkt.
Derfor medregnes udtømningen af ressourcen som et negativt bidrag til den ægte opsparing, mens produktionen indgår positivt i BNP. Forbruget af reserverne i Nordsøen har reduceret opsparingen med knap to pct. af BNP om året.
Alt i alt har den ægte opsparing med de anvendte beregningsforudsætninger udgjort omkring 7½ pct. af BNP i gennemsnit om året siden 1990. De nuværende generationer har dermed netto lagt værdier svarende til 7½ pct. af produktionen til side til de fremtidige generationer.
Helt enig. En typisk økonomisk måde at tænke på. Vi mangler et indeks der måler graden af menneskelige behov - med en nedre og øvre grænse. Det må være rygraden i diskussionen om bæredygtighed. Hvis man kan lave målinger på menneskers lykke, må man også kunne lave et indeks over menneskets behov.
Imidlertid viser vore beregninger, at forventede omkostninger i den nævnte størrelsesorden, er mindre end den beregnede gavnlige virkning af opsparingen i andre aktiver, vi som samfund foretager. Befolkningen har således fået bedre og ikke ringere vilkår for at få opfyldt deres behov i den betragtede periode.
Et eksempel på det paradoks jeg talte om i kommentaren til artiklen i Politken om nedsættelsen af en ny kommission. For at være bæredygtig må vi finde ud af hvad bæredygtighed er - på trods af at den tid vi bruger på at finde ud af det måske ikke er bæredygtigt.
Katarina Juselius forklarer her essensen af teorien om den imperfekte økonomi, - der går ud på at operere med ikke-stationere processer i behandlingen af økonomiske serier. Hun er kritisk overfor stort set hele den nye økonomiske videnskab og økonometri, der næsten altid laver stationære modeller. Som altså ikke holder.
Fornuftig - eller i hvert fald interessant - kommentar der vender årsagsrækken på hovedet. Vi skal ikke forbruge for at skabe vækst - det er væksten der skaber forbruget.
En bog (i pdf-format), redigeret af Kristian Weise med interessante, ): interessant udseende artikler, se f.eks. Henrik Plaschkes: Den finansielle krise som systemkrise.