Group items tagged

»Kunsten giver mulighed for, at vi kommer til at kende noget dybere. Hvis jeg skulle forstå menneskets vilkår i Sovjetunionen, så kan jeg selvfølgelig læse en masse historiske beretninger, men jeg kommer ikke ind under huden på noget menneske. Hvis jeg derimod læser Pasternaks Dr. Zhivago, så får jeg en langt dybere fornemmelse af, hvad det var for menneskelige lidelser og aspirationer, der var i en given periode. Jeg bliver klogere på perioden ved at beskæftige mig med periodens kunst.«

»Vi er 5,5 mio. mennesker. Der er ikke de markedskræfter til stede, der kan sørge for, at det smalle overhovedet kommer op over jorden. Vi står på skuldrene af vores kunst og kultur, og hvis vi fjerner grundlaget for det, så kan vi kun gå på museum og se på det. Vi bidrager ikke med noget selv. Og hver generation skal ud fra en konservativ betragtning bidrage. Vi skal ikke bare være museumsforvaltere.«

»Det politiske liv er konvergeret ind mod en bred midte. Den kamp, der var i 60erne og 70erne om, hvordan samfundet skulle indrettes, den er jo væk. Der er jo ikke nogen, der vil have etwas ganz anderes. Ingen skinbarlig kapitalisme eller socialisme. I stedet kommer vi til at diskutere fordelingen af midlerne i et samfund, vi er enige om indretningen af. Der er jo ikke noget at sige til, at kunstnerne ikke har noget at sige om cafépenge. Der er ikke længere noget uendeligt stort at tale om, så det bliver det uendeligt små.«

Bjørn Alsted Nielsen forklarer, at demokrati og kunst på mange måder er hinandens modsætninger. Demokratiets opgave er i hans udlægning at beskytte vores livsgrundlag og sikre, at der er balance mellem individ og fællesskab. Demokratiet søger derved at skabe harmoniske individer i et ligeværdigt fællesskab. Og dét mener Alsted Nielsen er de værst tænkelige forudsætninger for at skabe god litteratur.

Selv når de bliver spurgt direkte, synes de at være ude af stand til at udtrykke en politisk holdning til kulturelle spørgsmål.

I den forstand er politikerne sådan set på højde med deres vælgere, for der er i Danmark en særlig antipati rettet mod kunsten, eller det, der med et allerede nedsættende udtryk hedder ’finkultur’. Underforstået: Man er lidt fin på den, hvis man kan lide den slags.

Det er en mangel på dannelse, der formodentlig forsvandt, da populærkulturen erobrede land fra 1960’erne og frem og gjorde det mistænkeligt at ville skille skidt fra kanel.

i vores voksende videnssamfund med flere og flere kilder bliver et større og større behov for at forstå informationen gennem en eller anden form æstetisk behandling.

Rarely is walking considered as a distinct mode of acting, knowing, and making. As its necessity diminishes and its applications rarefy, the potential of walking as critical, creative, and subversive tool appears only to grow. Conceived of as a conversation between the body and the world, walking becomes a reciprocal and simultaneous act of both interpretation and manipulation; an embodied and active way of shaping and being shaped that operates on a scale and at a pace embedded in something seemingly more authentic and real.

Formålet med nærværende kunstprojekt

lovgivende forsamling