Tendensen har siden 60'erne været, at fokus har flyttet sig væk fra akademisk meningsdannelse, en tendens, der udspringer af en udskældt kulturradikalisme. Som følgevirkning heraf har forskningen og den generelle kulturelle, akademiske meningsdannelse flyttet sig bort fra samfundet og ind i selvtilstrækkelige kredse, hvor kunsten på den ene side, kulturen på den anden, og sammenhængen herimellem og det akademiske fokus herpå, har virket selvbekræftende og selvforstærkende. Det har været med til at skabe et blakket ry for specielt humanistisk kulturforskning, der er blevet anset for unyttig og samfundsmæssig utilstrækkelig. Af samme grund er det blevet forskningen pålagt, for imødegå denne tendens, at formidle sine resultater og kommunikere et resultat ud, så det er tydelig, hvordan samfundet kan drage fordel af det. Men det er uden at skabe troværdige rammer for, hvor og hvordan denne formidling skal foregå. Det er uden, at midlerne er givet til at vise vej fra selve forskningens, kulturens og kunstens resultater til befolkningens lyst til at behandle, læse og bruge samme. Dette middel vil vi bidrage med!
