Skip to main content

Home/ Groups/ Demokratiets rødder
mathilde Olesen

Kleisthenes | Gyldendal - Den Store Danske - 0 views

krisserh

Var Athens demokrati demokratisk? | Historie - 0 views

  • Var Athens demokrati demokratisk?
  • Hvordan fungerede de gamle grækeres første demokrati?
  • Athens demokrati var ikke demokratisk i moderne forstand, for kun frie, voksne mandlige borgere havde ret til at stemme. Kvinder, udlændinge og slaver havde intet at skulle have sagt. Ifølge forskerne betød det, at kun omkring 30.000 af Athens ca. 300.000 indbyggere havde stemmeret.
  • ...1 more annotation...
  • Selv om det kun svarer til 10 procent af indbyggerne, var det i oldtiden et uhørt højt antal mennesker, der havde indflydelse på det politiske liv. Og de stemmeberettigede havde desuden større indflydelse end folk i moderne demokratier, da Athens demokrati var direkte. Alle stemmeberettigede kunne derfor stemme om lovforslag.
  •  
    Selvom det var en meget bedre styreform dengang så er den ikke det vi forbinder med demokrati i dag.
krisserh

Den Peloponnesiske Krig | Gyldendal - Den Store Danske - 0 views

  •  
    krigen som føre en masse med sig og som Thukydids døde af
krisserh

3 - Oligarki vs. demokrati - AT-Athen-12 - 0 views

  • Styret af få borgere
  • Oligarki
  • 3 - Oligarki vs. demokrati Hvor de i Athen havde demokrati, havde de oligarki i Sparta. Oligarki er et fåmandsvælde, hvor få mænd sidder på magten. Platon mente, at et oligarki var at foretrække frem for demokratiet. Han mente ikke, at personer, som intet vidste om politik, skulle bestemme, hvordan tingene skulle styres. Hvorimod Perikles mente at demokratiet var enestående. Men det kommer vi mere ind på andetssteds.Her er nogle af de mest bemærkelsesværdige forskelle mellem demokrati og oligarki. 
  • ...19 more annotations...
  • Oligarki
  • Oligark
  • Styret af alle borgere 
  • Styret af få borgere
  • Folk vælger selv i hvor stor en grad de vil deltage i demokratiet. Hvis de ikke ønsker at være en stor del af det - så lader de bare være. Men disse ses på som værende unyttige og uengagerede. De er ikke gode for samfundet. 
  • Kun for rige og/eller magtfulde borgere, som på den ene eller anden måde har tilranet sig magten
  • Opdraget og født til at styre - eller styret af folk, som har kompetencer indenfor krig eller politik.
  • Drager egne livserfaringer og stemmer ud fra dem
  • For alle borgere - også de fattige og folk, som ikke har de store erfaringer med demokrati. Alle har en stemme.
  • En del har "fødselsret" til at styre, men dette kan blive et problem, hvis disse ikke har det ønske og bare tager forhastede beslutninger, hvis de ikke ønsker at være der.
  • Opdraget og født til at styre - eller styret af folk, som har kompetencer indenfor krig eller politik.
  • Kan være korrupt og/eller kan udvikle sig til et diktatur, da så få mennesker har så meget magt og nogle falder fra efterhånden. 
  • Nogle folk kan være letpåvirkelige og blive udnyttet af dem, som er socialt og retorisk overlegene - men de folk hører til fåtallet.
  • Kender mest til egen kreds - derfor ved de ikke hvad der er bedre for andre dele af befolkningen.
  • Kender også mest til egen kreds, men da alle kredse er repræsenteret i forsamlingen, bliver størstedelen af befolkningen hørt. 
  • Kender mest til egen kreds - derfor ved de ikke hvad der er bedre for andre dele af befolkningen.
  • Embedsmænd, rådsmedlemmer og dommere bliver valgt af den lille lukkede kreds, som sidder på magten. Disse kan på et tidspunkt få storhedsvanvid og ville tilrane sig endnu mere magt.
  • Embedsmænd, rådsmedlemmer og dommere bliver valgt via lodtrækning, så forskellige mænd kommer til orde på et tidspunkt og ingen får for meget magt.Som embedsmænd kunne de dygtige borgere, som strateger og finansmænd blive valgt til posten, så man havde nogle folk, som var inde i tingene. 
  • Embedsmænd, rådsmedlemmer og dommere bliver valgt af den lille lukkede kreds, som sidder på magten. Disse kan på et tidspunkt få storhedsvanvid og ville tilrane sig endnu mere magt.
  •  
    punkter der viser hvordan demokrati er styret i Athen. punkterne er sat op imod styreformen Oligarki. 
mettesanggaard

Internettet genopliver antikkens demokrati | Kristeligt Dagblad - 1 views

  •  
    For perspektivering til nutidens demorkati
mettesanggaard

Det antikke Athen gav os ikke demokratiet | Videnskab.dk - 0 views

  •  
    Her er en kritisk tilgang til emnet. Påstanden er, at vi ikke har arvet demokrtiet direkte og også, at det var et meget anderledes demokrati.
Piet Holck

Athens demokrati | Gyldendal - Den Store Danske - 0 views

  •  
    Demokratiet blev indført af Kleisthenes i 507fk. Athens demokrater mente at demokrati var forbunder med idealerne frihed og lighed. Demokrater mente at at hele befolkningen skulle have mulighed for at deltage, mens Platon og Aristoteles mente at flertallet af fattige ikke skulle.
Cathrine Andersen

Demokratikanon - 0 views

  • Demokrati som “folkets magt” opstod første gang i nogle græske bystater i 500-tallet f.Kr. Mest kendt er Athens demokrati. Det grundlæggende princip var, at alle borgere – voksne, frie mænd – havde lige ret og pligt til at styre byen direkte ved at møde personligt frem i Folkeforsamlingen og dér træffe alle beslutninger. Også i Rom havde borgerne under republikken (510-46 f.Kr.) en vis indflydelse på magten, selv om Rom snarere var et oligarki – et fåmandsvælde – hvor velhavende familier eller en junta havde magten.
    • Cathrine Andersen
       
      De tre principper.  1. folket styrede sig selv direkte. 2. der skulle udpeges en regering. 3. at demokratiets deltagelse er ikke en ret, men en pligt.
    • Cathrine Andersen
       
      Om Athen. hvor mange der har og ikke har stemmeret. Slaver.
  • ...2 more annotations...
  • Det antikke demokrati hvilede på tre principper. Det første var, at folket styrede sig selv direkte. Afstemninger foregik ved, at man lukkede så mange athenske mænd ind som muligt på forsamlingspladsen, og når der ikke kunne være flere, blev portene lukket. Afstemninger foregik ved håndsoprækning, og pladsen blev ikke åbnet igen, før en beslutning var truffet. Folkeforsamlingens beslutninger blev offentliggjort med indskrifter, som begyndte med ordene: “Folket har fundet rigtigt, at …”. Det handlede om krig og fred og økonomi – især eftergivelse af fattiges gæld. Da Athen betalte diæter for fremmøde, så alle havde råd til at deltage, var de fattige flittige til at møde frem. Ved siden af folkeforsamlingen skulle der også udpeges en regering. Her var det andet princip, at personlige egenskaber og rigdom ikke måtte tælle. Alle kunne stille op, og valg af dommere og embedsmænd skete ved lodtrækning. Hver dag blev der valgt en formand, en art statsminister, som dog kun havde posten for én dag. Det sande demokrati handlede ikke om den bedst egnede, men den tilfældigt udtrukne, fordi alle borgere var lige. Lodtrækningen foregik ved, at hver borger satte sit kort i en slags “stemmemaskine”. En undtagelse var valget af generaler. Krig krævede professionel ledelse. Det tredje princip var, at demokratisk deltagelse ikke blot er en ret, men en pligt. “Vi fordømmer den mand, der ikke deltager i politik”, sagde Perikles (ca. 495-429 f.Kr.), der i mange år var Athens uformelle leder. Han var ikke valgt til noget embede og var aristokrat af fødsel. Hos historikeren Thukydid (ca. 460-400 f.Kr.) hører vi, hvordan han leverer det fornemmeste forsvar for det antikke demokrati.
  • Demokratiet var ikke uden kritikere. Antikkens store filosoffer, Platon og Aristoteles, mente, at demokrati ville forfalde til pøbelvælde. De sammenlignede folket med et stort, dorsk uhyre, som kunne blive uventet farligt, fordi det tænker småt og lader sig rive med af følelser. For et moderne blik er en anden mangel, at kun mandlige borgere havde stemmeret, ikke kvinder, slaver og tilflyttere, metoikere. Athen dækkede et areal, som svarede til Fyn. Byen havde mellem en kvart og en halv mio. indbyggere, hvoraf en tredjedel var slaver, og 10-15.000 var metoikere, som skulle betale skat og gøre krigstjeneste, men uden at have stemmeret. Antallet af borgere med stemmeret var mellem 30.000 og 40.000.
  •  
    Go!
mettesanggaard

Velkommen - 1 views

Her kan vi udveksle relevante links til vores emne

started by mettesanggaard on 03 Feb 14 no follow-up yet
1 - 9 of 9
Showing 20 items per page