I de følgende måneder var der heftige kampe,
hvor kontrollen over flere byer skiftede. I august 2011 rykkede
oprørerne ind i Tripoli og erobrede Muammar Gaddafis palads, men
Gaddafi selv fandt de ikke. Flere af Gaddafis familiemedlemmer
flygtede til Algeriet, mens Gaddafi selv proklamerede fortsat
kamp.
I den følgende tid fortsatte kampen mod
Gaddafi, og i oktober stod den endelige kamp i Sirte, Gaddafis
fødeby, mellem overgangsrådets styrker og Gaddafis sidste
tilhængere. 20. oktober blev Gaddafi dræbt under uopklarede
omstændigheder ved tilfangetagelsen, og den 23. oktober erklærede
overgangsrådet Libyen for frit.
Oprøret skal ses i forlængelse af det såkaldte
Arabiske Forår, den protestbølge, der prægede en lang række
arabiske lande fra vinteren 2010 med udgangspunkt i Tunesien, og
som førte til præsident
Zayn al-Abidin Ben-Alis fald i landet og efterfølgende
præsident
Husni al-Mubaraks fald i Egypten. Se også
Jasminrevolutionen.