Skip to main content

Home/ Groups/ Trykkefrihed-samfundsdebat-og-ytringsfrihed
Kathrine Nygaard

Muhammed-krisen - sådan gik det til - Indland - 0 views

  • En sommeraften i juni 2005 var forfatteren Kåre Bluitgen til fest med gamle venner fra den politiske venstrefløj i en villa på Frederiksberg. Her mødte Kåre Bluitgen en journalist fra nyhedsbureauet Ritzau. Han fortalte over en øl, at han var ved at skrive en børnebog om profeten Muhammeds liv, men havde problemer med at finde en tegner, som ville illustrere den. Tre tegnere havde sagt fra af frygt for voldelige repressalier fra islamister.
  • Journalisten fornemmede en god historie, og nogen tid senere ringede han til forfatteren, som i mellemtiden havde fundet en tegner. Den pågældende insisterede blot på at være anonym af hensyn til sin egen sikkerhed. "Jeg ved godt, at det er åndssvagt at ligge under for den slags fanatisme, men jeg frygter at blive passet op på gaden og få bank eller det, der er værre," fortalte tegneren senere i et interview.
  • Ritzaus nyhed blev sendt ud fredag den 16. september kl. 4.00: "Danske kunstnere bange for kritik af islam". Tegnernes frygt blev bl.a. kædet sammen mordet på den hollandske filminstruktør, Theo van Gogh, og et voldeligt overfald på en underviser fra Københavns Universitet, som havde læst højt af Koranen for sine studerende.
  • ...3 more annotations...
  • Artiklen førte til en intens debat om selvcensur og berøringsangst over for islam i danske medier. Formanden for Dansk Forfatterforening, Frants Iver Gundelach, advarede stærkt mod indskrænkninger i ytringsfriheden, og Kristeligt Dagblad opfordrede i en lederartikel tegnerne til at vise civilcourage: "Tegn løs". Debatten var også et naturligt tema på et redaktionsmøde på Morgenavisen Jyllands-Posten, hvor en gruppe journalister mandag den 19. september diskuterede, hvordan sagen kunne dækkes.
  • En af journalisterne fik en ide: "Hvad nu hvis vi skriver til samtlige medlemmer af bladtegnernes forening og spørger, om de vil tegne Muhammed?" Nogle kolleger fandt, at ideen var en original måde at dokumentere, om der var et problem med selvcensur eller ej. Andre mente, at det ville være en unødvendig krænkelse af danske muslimers religiøse følelser.
  • Ideen blev samme dag nævnt for en af avisens chefredaktører og kulturredaktør Flemming Rose. Han skrev allerede samme aften til de ca. 40 medlemmer af bladtegnernes forening, henviste til de foregående dages debat og konkluderede: "Morgenavisen Jyllands-Posten står på ytringsfrihedens side. Vi vil derfor gerne invitere dig til at tegne Muhammed, som du ser ham." Foreningen havde 25 aktive medlemmer, heraf tre af avisens egne tegnere. 12 tog imod opfordringen - og deres tegninger var i sagens natur vidt forskellige. Et par rettede den satiriske brod mod Kåre Bluitgen, som de mistænkte for at have iværksat sagen som et PR-stunt for sin bog. En tegnede slet ikke profeten, men lod en lille dreng ved navn Muhammed skrive på en tavle: "Jyllands-Postens redaktører er en flok reaktionære provokatører."
  •  
    Hvad skete der inden krisen begyndte? det får vi her svar på
  •  
    Hvad skete der inden krisen begyndte? det får vi her svar på
  •  
    God hjemme side, der fortæller god om hvordan det hele startede med muhammed krisen.
soer9254

danmarkshistorien.dk :: Trykkefrihed 1750-1849 - 0 views

  • Den vedvarende debat om trykkefrihed i Danmark i årene 1750-1849 tog sit udspring i den samtidige europæiske udvikling. Europa var i perioden 1789-1848 præget af omvæltninger, revolutioner og stigende utilfredshed med de eksisterende styreformer. I Danmark var enevælden den herskende styreform
  • Arven fra den franske revolution i slutningen af 1700-tallet samt Norges frie forfatning fra 1814 blev kilden og inspirationen til røre i den unge generation af det danske borgerskab. Utilfredsheden drejede sig blandt andet om den trykkefrihedsforordning, der var blevet indført i 1799 under Christian 7. Kritikerne mente, at forordningen indførte for omfattende begrænsninger i trykkefriheden.
    • soer9254
       
      Denne side er meget god.  Den giver nogle gode informationer om, trykkefriheden om, hvordan den kom til og hvorfor. Det er en pålidelig kilde, hvor forfattere, eksperter og andre folk har skrevet om emnet.
  • ...2 more annotations...
  • Rent juridisk blev censuren i Danmark afskaffet i 1770, under Struensee og Christian 7. Trykkefrihedsforordningen af 1799 genindførte ikke censur, men indførte i stedet andre særlige regler ved publicering af aviser og tidsskifter. I folkemunde blev den fortsatte kontrol stadig kaldt censur. Fordi censur har haft forskelligt betydning for forskellige folk gennem tiden, er det svært at definere begrebet.
  • Udarbejdelsen af en fri forfatning for det danske rige begyndte under den mere reformvenlige kong Christian 8, men hans pludselige død i 1848 betød, at det var Frederik 7 der skulle gøre arbejdet færdigt. På grund af nye uroligheder i Europa skubbede den danske regering på for at få gennemført den frie forfatning i en fart. Med forfatningen kom der trykkefrihed i den forstand, at censur og andre forebyggende forholdsregler blev afskaffet. Dog stod man stadig til ansvar for det trykte overfor domstolene.
1 - 2 of 2
Showing 20 items per page