Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention

Det Europæiske Råd DER-formanden, Herman Van Rompuy Det Europæiske Råd (DER) består af EU's faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange årligt til de såkaldte EU-topmøder. Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd. Rompuy blev i marts 2012 genvalgt til endnu en periode som formand frem til den 30. november 2014. Det er i Det Europæiske Råd, at EU's overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Det er også her, stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU's fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger. De overordnede politiske retningslinjer, som Det Europæiske Råd kommer frem til, fremgår af konklusionerne fra mødet. Disse konklusioner, som indgås ved konsensus, er politiske aftaler. De er næsten altid grundlag for Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens gennemførelse af politikkerne i praksis. Da Det Europæiske Råd, ud over formanden for Kommissionen og den faste formand, består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, spiller Det Europæiske Råd ofte en central rolle i forbindelse med mægling og afklaring af sager, hvor fagministrene ikke har kunnet blive enige på de almindelige rådsmøder. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, deltager endvidere i Det Europæiske Råds møder. 

Europarådets arbejde Europarådet Europarådet blev oprettet i 1949 med det formål at sikre stabilitet i Europa baseret på demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og den fælles kulturarv. 10 lande, heriblandt Danmark, var med til stiftelsen af Europarådet. Siden er flere lande blevet optaget, og Europarådet består nu af 47 medlemslande, som i alt tæller 800 millioner europæere. Europarådet er ikke en del af EU’s institutioner. Europarådet har vedtaget en lang række konventioner. En af de vigtigste af disse konventioner er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, som bl.a. handler om menneskets ret til at leve og til at ytre sig frit. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er oprettet i medfør af denne konvention. Borgere i alle 47 medlemslande kan indgive klage til Menneskerettighedsdomstolen, og dens domme har betydning i alle medlemslande.

Det politiske arbejde i Europarådet foregår i Ministerkomiteen (udenrigsministrene), som er det besluttende organ Den Parlamentariske Forsamling Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder

Europarådets Parlamentariske Forsamling Den Parlamentariske Forsamling består af 318 medlemmer og 318 stedfortrædere, der er udpeget af og blandt medlemmerne af de 47 nationale parlamenter. Medlemmer og stedfortrædere arbejder på lige fod i Den Parlamentariske Forsamling.

Europarådet

Europarådet, europæisk samarbejdsorganisation, oprettet i 1949 af 10 vesteuropæiske stater, i 2012 med 47 medlemsstater. Europarådet arbejder kun på mellemstatsligt grundlag til forskel fra EU, hvor staterne har overladt en række beføjelser til EU-institutionerne. Enhver europæisk stat, der accepterer retsstatens principper og fundamentale friheds- og menneskerettigheder, kan blive medlem. Europarådets formål er at sikre den fælles kulturarv og fælleseuropæiske idealer som pluralistisk demokrati og menneskerettigheder samt at hjælpe medlemsstaterne i deres økonomiske og sociale udvikling.

Fra 1990'erne og frem er der især blevet sigtet på at hjælpe landene i Central- og Østeuropa med politiske og forfatningsmæssige reformer. Europarådet beskæftiger sig med et bredt felt af emner: menneskerettigheder, retligt samarbejde, kultur-, uddannelses- og mediepolitik, minoritetsproblemer samt sundhedsmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål. For at virkeliggøre det brede formål afholder Europarådet bl.a. konferencer og udarbejder konventioner, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev vedtaget i 1950 og senest reformeret i 1998.

Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som foregået i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod retstridig overlast; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig forvaring; c) i retsmæssig foretagen undertrykkelse af fredsforstyrrende optøjer eller opstand. Artikel 3 Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf Artikel 4 Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom. Stk. 2. Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke: a) arbejde, som almindeligvis forlanges udført under forvaring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i nærværende konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan forvaring; b) tjeneste af militær karakter eller, i de lande, hvor militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes, forsåvidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde, tjeneste, der udkræves i stedet for tvungen militærtjeneste;

c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der udgør en del af normale borgerlige forpligtelser. Artikel 5 Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde: a) lovlig forvaring af en person efter domfældelse af en kompetent domstol; b) lovlig anholdelse eller forvaring for ikke-efterkommelse af en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller forvaring af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retstridig handling, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at foretage en retstridig handling eller i at flygte efter at have fuldbyrdet en sådan; d) forvaring af en mindreårig ifølge lovlig kendelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller for at stille ham for den kompetente myndighed; e) lovlig forvaring af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er mentalt abnorme, drankere, narkotikere eller vagabonder; f) lovlig anholdelse eller forvaring af en p

6 Stk. 1. Enhver sk

Er Europarådet en del af EU? Spørgsmålets fulde ordlyd: Er Europarådet en del af EU? Svar Nej, Europarådet er ikke en del af EU, men en selvstændig international organisation. Man må derfor ikke forveksle ”Europarådet” med ”Det Europæiske Råd” eller "Ministerådet/Rådet" som er to af de vigtigste institutioner i EU-systemet. Europarådet er en international organisation oprettet i 1949, som har det formål at fremme værdier som demokrati, menneskerettigheder og udviklingen af retssamfund. Organisationens ti oprindelige medlemsstater var Frankrig, Storbritannien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Irland, Norge, Sverige og Danmark. I dag har Europa­rådet 47 medlemsstater. Europarådet er organiseret i en Ministerkomité, en Parlamentarisk Forsamling og en Kongres af lokale og regionale myndigheder i Europa. Europarådet har sæde i den franske by Strasbourg.