Skip to main content

Home/ Groups/ Europarådet og den europæiske menneskerettighedskonvention
skipper313

Er Europarådet en del af EU? / EU-Oplysningen - 0 views

  • Er Europarådet en del af EU? Spørgsmålets fulde ordlyd: Er Europarådet en del af EU? Svar Nej, Europarådet er ikke en del af EU, men en selvstændig international organisation. Man må derfor ikke forveksle ”Europarådet” med ”Det Europæiske Råd” eller "Ministerådet/Rådet" som er to af de vigtigste institutioner i EU-systemet. Europarådet er en international organisation oprettet i 1949, som har det formål at fremme værdier som demokrati, menneskerettigheder og udviklingen af retssamfund. Organisationens ti oprindelige medlemsstater var Frankrig, Storbritannien, Belgien, Nederlandene, Luxembourg, Italien, Irland, Norge, Sverige og Danmark. I dag har Europa­rådet 47 medlemsstater. Europarådet er organiseret i en Ministerkomité, en Parlamentarisk Forsamling og en Kongres af lokale og regionale myndigheder i Europa. Europarådet har sæde i den franske by Strasbourg.
  •  
    vigtig info
skipper313

Folketinget - Den danske delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamli... - 0 views

  • Europarådets arbejde Europarådet Europarådet blev oprettet i 1949 med det formål at sikre stabilitet i Europa baseret på demokrati, menneskerettigheder, retsstatsprincipper og den fælles kulturarv. 10 lande, heriblandt Danmark, var med til stiftelsen af Europarådet. Siden er flere lande blevet optaget, og Europarådet består nu af 47 medlemslande, som i alt tæller 800 millioner europæere. Europarådet er ikke en del af EU’s institutioner. Europarådet har vedtaget en lang række konventioner. En af de vigtigste af disse konventioner er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention fra 1950, som bl.a. handler om menneskets ret til at leve og til at ytre sig frit. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg er oprettet i medfør af denne konvention. Borgere i alle 47 medlemslande kan indgive klage til Menneskerettighedsdomstolen, og dens domme har betydning i alle medlemslande.
  • Det politiske arbejde i Europarådet foregår i Ministerkomiteen (udenrigsministrene), som er det besluttende organ Den Parlamentariske Forsamling Kongressen af Lokale og Regionale Myndigheder
  • Europarådets Parlamentariske Forsamling Den Parlamentariske Forsamling består af 318 medlemmer og 318 stedfortrædere, der er udpeget af og blandt medlemmerne af de 47 nationale parlamenter. Medlemmer og stedfortrædere arbejder på lige fod i Den Parlamentariske Forsamling.
  • ...2 more annotations...
  • Forsamlingen mødes til sessioner i Strasbourg fire gange om året, en uge hver gang. Mellem sessionerne kan Standing Committee træffe beslutninger på vegne af Forsamlingen. Standing Committee består af Forsamlingens præsident, vicepræsidenter, formændene for de nationale delegationer, formændene for de politiske grupper og formændene for komiteerne. Det daglige arbejde varetages af Bureauet, der består af præsident, vicepræsidenter, formændene for de politiske grupper og formændene for komiteerne. Den Parlamentariske Forsamlings arbejde forberedes i følgende 8 komiteer Committee on Political Affairs and Democracy Committee on Legal Affairs and Human Rights Committee on Social Affairs and Human Rights Committee on Migration, Refugees and Displaced Persons Committee on Culture, Science, Education and Media Committee on Equality and Non-discrimination Honouring of obligations and Commitments by Member States (Monitoring Committee) Rules of Procedures, Immunities and Institutional Affairs
  • Komiteerne behandler de forslag, som enkeltmedlemmer har fremsat, og udarbejder på baggrund af dem en rapport, som behandles under en af sessionerne i Den Parlamentariske Forsamling. En rapport kan indeholde en anbefaling til Ministerkomiteen, til de enkelte medlemslande og til Forsamlingen selv. Folketingets delegation til Europarådets Parlamentariske Forsamling består af 5 medlemmer og 5 stedfortrædere. Medlemmer og stedfortrædere deltager på lige fod i Forsamlingens aktiviteter. Delegationen konstituerer sig efter hvert folketingsvalg med et medlem og en stedfortræder pr. komité.
  •  
    beskrivelse at Europarådets arbejde
skipper313

Europarådet | Gyldendal - Den Store Danske - 0 views

  • Europarådet
  • Europarådet, europæisk samarbejdsorganisation, oprettet i 1949 af 10 vesteuropæiske stater, i 2012 med 47 medlemsstater. Europarådet arbejder kun på mellemstatsligt grundlag til forskel fra EU, hvor staterne har overladt en række beføjelser til EU-institutionerne. Enhver europæisk stat, der accepterer retsstatens principper og fundamentale friheds- og menneskerettigheder, kan blive medlem. Europarådets formål er at sikre den fælles kulturarv og fælleseuropæiske idealer som pluralistisk demokrati og menneskerettigheder samt at hjælpe medlemsstaterne i deres økonomiske og sociale udvikling.
  • Fra 1990'erne og frem er der især blevet sigtet på at hjælpe landene i Central- og Østeuropa med politiske og forfatningsmæssige reformer. Europarådet beskæftiger sig med et bredt felt af emner: menneskerettigheder, retligt samarbejde, kultur-, uddannelses- og mediepolitik, minoritetsproblemer samt sundhedsmæssige, miljømæssige, økonomiske og sociale spørgsmål. For at virkeliggøre det brede formål afholder Europarådet bl.a. konferencer og udarbejder konventioner, fx Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der blev vedtaget i 1950 og senest reformeret i 1998.
  • ...5 more annotations...
  • Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er blevet oprettet til brug ved undersøgelse af anklager mod et medlemsland for overtrædelse af konventionen. I 1999 oprettedes en stilling som menneskerettighedskommissær, som har til opgave at fremme kendskabet til og respekten for menneskerettighederne. Europarådets øverste organ er Ministerkomitéen, der består af enten medlemslandenes udenrigsministre eller faste repræsentanter ved Europarådet. Komitéen har mulighed for at blive bistået af op mod 20 fagministerkonferencer. Desuden er der ca. 100 styrings- og ekspertkomitéer, som dækker Europarådets mange aktiviteter. En parlamentarisk forsamling, der består af repræsentanter for deltagerlandenes parlamenter, har rådgivende status og fungerer som et bredt debatorgan for parlamentarikere fra alle Europas demokratier. Europarådet har hovedsæde og et sekretariat med ca. 1200 medarbejdere i Strasbourg. Her holder den parlamentariske forsamling sine møder i en sal, hvor også EU-Parlamentet mødes. Mere end 350 ikke-statslige organisationer er knyttet til Europarådet.
  • Medlemmer oprindelige medlemmer   Belgien   Danmark   Irland   Frankrig   Holland   Italien   Luxembourg   Norge   Storbritannien   Sverige
  • senere optagne 1949 Grækenland 1950 Island   Tyrkiet   Vesttyskland 1956 Østrig 1961 Cypern 1963 Schweiz 1965 Malta 1976 Portugal 1977 Spanien 1978 Liechtenstein 1988 San Marino 1989 Finland 1990 Ungarn 1991 Polen 1992 Bulgarien 1993 Litauen   Slovenien   Estland   Tjekkiet
  • Slovakiet   Rumænien 1994 Andorra 1995 Letland   Moldova   Albanien   Ukraine   Makedonien 1996 Rusland   Kroatien 1999 Georgien 2001 Armenien   Aserbajdsjan 2002 Bosnien-Hercegovina 2003 Serbien
  • 2004 Monaco 2007 Montenegro
  •  
    hurtig forklaring
mortenw1998

My Library - 0 views

    • mortenw1998
       
      hvem der er med og om hvordan de stemmer 
skipper313

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention | Justitsministeriet - 0 views

  •  
    kort beskrivelse af Den Europæiske menneskerettighedskonvention
skipper313

Europarådet | Justitsministeriet - 0 views

  •  
    en kort beskrivelse af EU-Rådet
skipper313

(DAN) ECHR - Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (Danish Version) - Y... - 0 views

shared by skipper313 on 17 Feb 14 - No Cached
  •  
    en god illustration af vores rettigheder
skipper313

Konvention til Beskyttelse af Menneskerettigheder og Grundlæggende Frihedsret... - 0 views

  • Stk. 1. Ethvert menneskes ret til livet er beskyttet ved lov. Ingen må forsætligt berøves livet undtagen ved fuldbyrdelse af en dødsdom, afsagt af en domstol i tilfælde, hvor der ved lov er fastsat dødsstraf for den pågældende forbrydelse. Stk. 2. Berøvelse af livet betragtes ikke som foregået i modstrid med denne artikel, når den er en følge af magtanvendelse, der ikke går ud over det absolut nødvendige: a) for at forsvare nogen mod retstridig overlast; b) for at iværksætte en lovlig anholdelse eller forhindre flugt fra lovlig forvaring; c) i retsmæssig foretagen undertrykkelse af fredsforstyrrende optøjer eller opstand. Artikel 3 Ingen må underkastes tortur og ej heller umenneskelig eller vanærende behandling eller straf Artikel 4 Stk. 1. Ingen må holdes i slaveri eller trældom. Stk. 2. Ingen må beordres til at udføre tvangs- eller pligtarbejde. Stk. 3. Ved anvendelse af denne artikel omfatter udtrykket »tvangs- eller pligtarbejde« ikke: a) arbejde, som almindeligvis forlanges udført under forvaring i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 5 i nærværende konvention, eller under betinget løsladelse fra sådan forvaring; b) tjeneste af militær karakter eller, i de lande, hvor militærnægtelse af samvittighedsgrunde anerkendes, forsåvidt angår personer, der er militærnægtere af samvittighedsgrunde, tjeneste, der udkræves i stedet for tvungen militærtjeneste;
  • c) tjeneste, der pålægges i tilfælde af nødstilstand eller ulykker, der truer samfundets eksistens eller velfærd; d) arbejde eller tjeneste, der udgør en del af normale borgerlige forpligtelser. Artikel 5 Stk. 1. Enhver har ret til frihed og personlig sikkerhed. Ingen må berøves friheden undtagen i følgende tilfælde og i overensstemmelse med den ved lov foreskrevne fremgangsmåde: a) lovlig forvaring af en person efter domfældelse af en kompetent domstol; b) lovlig anholdelse eller forvaring for ikke-efterkommelse af en domstols lovlige påbud eller for at sikre opfyldelsen af en ved lov foreskrevet forpligtelse; c) lovlig anholdelse eller forvaring af en person med det formål at stille ham for den kompetente retlige myndighed, når der er begrundet mistanke om, at han har foretaget en retstridig handling, eller rimelig grund til at anse det for nødvendigt at hindre ham i at foretage en retstridig handling eller i at flygte efter at have fuldbyrdet en sådan; d) forvaring af en mindreårig ifølge lovlig kendelse med det formål at føre tilsyn med hans opdragelse eller for at stille ham for den kompetente myndighed; e) lovlig forvaring af personer for at hindre spredning af smitsomme sygdomme, af personer, der er mentalt abnorme, drankere, narkotikere eller vagabonder; f) lovlig anholdelse eller forvaring af en p
  • 6 Stk. 1. Enhver sk
  • ...10 more annotations...
  • for at hindre ham i uretmæssigt at trænge ind i landet eller af en person, mod hvem udvisnings- eller udleveringssag er svævende. Stk. 2. Enhver, der anholdes, skal ufortøvet på et sprog, som han forstår, underrettes om grundene til anholdelsen og om enhver mod ham rettet anklage. Stk. 3. Enhver, der anholdes eller tages i forvaring i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 1 c), skal ufortøvet stilles for en dommer eller anden øvrighedsperson, der ved lov er bemyndiget til at udøve domsmyndighed, og skal være berettiget til rettergang inden for en rimelig frist, eller til at løslades i afventning af rettergang. Løsladelsen kan gøres betinget af sikkerhed for, at den pågældende giver møde under rettergangen. Stk. 4. Enhver, der berøves friheden ved anholdelse eller forvaring, skal være berettiget til at tage skridt til, at der af en domstol træffes hurtig afgørelse om lovligheden af hans forvaring, og at hans løsladelse beordres, hvis forvaringen ikke er retsmæssig. Stk. 5. Enhver, der har været genstand for anholdelse eller forvaring i modstrid med bestemmelserne i denne artikel, har ret til erstatning. Artikel
  • Stk. 1. Ingen kan kendes skyldig i strafbar lovovertrædelse på grund af en handling eller undladelse, der ikke udgjorde en strafbar overtrædelse af national eller international ret på den tid, da den blev begået. Ej heller må der pålægges en strengere straf end den, der var anvendelig på det tidspunkt, da den strafbare lovovertrædelse blev begået.
  • Stk. 2. Denne artikel præjudicerer ikke rettergang imod og straf af en person for en handling eller undladelse, der på det tidspunkt, da den blev begået, var strafbar ifølge de af civiliserede nationer anerkendte almindelige retsprincipper. Artikel 8 Stk. 1. Enhver har ret til respekt for sit privatliv og familieliv, sit hjem og sin korrespondance. Stk. 2. Ingen offentlig myndighed kan gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, undtagen forsåvidt det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres ret og frihed. Artikel 9 Stk. 1. Enhver har ret til at tænke frit, til samvittigheds- og religionsfrihed; denne ret omfatter frihed til at skifte religion eller overbevisning såvel som frihed til enten alene eller sammen med andre, offentligt eller privat at udøve sin religion eller overbevisning gennem gudstjeneste, undervisning, religiøse skikke og overholdelse af rituelle forskrifter. Stk. 2. Frihed til at lægge sin religion eller overbevisning for dagen skal kun kunne underkastes sådanne begrænsninger, som er foreskrevet ved lov og er nødvendige i et demokratisk samfund af hensyn til den offentlige sikkerhed, for at beskytte offentlig orden, sundheden eller sædelighed eller for at beskytte andres ret og frihed. Artikel 10
  • Ingen bestemmelse i denne konvention må fortolkes som medførende ret for nogen stat, gruppe eller person til at indlade sig på nogen virksomhed eller udføre nogen handling, der sigter til at tilintetgøre nogen af de heri nævnte rettigheder og friheder, eller til at begrænse dem i videre omfang, end der er hjemmel for i konventionen. Artikel 18 De ifølge denne konvention tilladte indskrænkninger i disse rettigheder og friheder må ikke anvendes i noget andet øjemed end det, for hvilket de er foreskrevet. AFSNIT II Artikel 19 For at sikre opfyldelsen af de høje kontraherende parter i nærværende konvention påtagne forpligtelser skal der oprettes: 1) En europæisk kommission for menneskerettigheder, i det følgende benævnt »Kommissionen«; 2) En europæisk domstol for menneskerettigheder, i det følgende benævnt »Domstolen«. AFSNIT III Artikel 20 Kommissionen består af et antal medlemmer svarende til antallet af de høje kontraherende parter. Der må ikke være to kommissionsmedlemmer, som er statsborgere i samme stat. Artikel 21
  • Når Kommissionen antager en sag, der er indbragt for den, skal den: a) med henblik på at udrede kendsgerningerne foretage en gennemgang af sagen i forening med parternes repræsentanter, og om nødvendigt foranstalte en undersøgelse, til hvis effektive gennemførelse vedkommende stater skal stille alle midler til rådighed efter at have drøftet spørgsmålet med Kommissionen; b) stille sig til rådighed for vedkommende parter med det formål at opnå en mindelig løsning af sagen på grundlag af respekt for menneskerettighederne som defineret i denne konvention. Artikel 29 Stk. 1. Kommissionen skal udføre de i artikel 28 nævnte funktioner ved en underkommission bestående af syv kommissionsmedlemmer. Stk. 2. Hver af vedkommende parter kan udpege en person til medlem af denne underkommission. Stk. 3. De øvrige medlemmer vælges ved lodtrækning i overensstemmelse med de i Kommissionens forretningsorden foreskrevne regler. Artikel 30 Hvis det lykkes underkommissionen at udvirke en mindelig løsning i overensstemmelse med artikel 28, skal den udarbejde en beretning, der skal sendes til vedkommende stater, til Ministerudvalget og til Det europæiske generalsekretær til offentliggørelse. Denne beretning skal indskrænke sig til en kort konstatering af kendsgerningerne og den løsning, der er opnået. Artikel 31
  • Domstolen kan kun behandle en sag, efter at Kommissionen har fastslået, at bestræbelser på at opnå en mindelig overenskomst har været forgæves, og inden for det i artikel 32 bestemte tidsrum på tre måneder. Artikel 48 Nedennævnte kan indbringe en sag for Domstolen, forudsat at vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller vedkommende høje kontraherende parter, hvis der er flere end een, er obligatorisk underkastet Domstolens myndighed eller, hvis det ikke er tilfældet, med samtykke af vedkommende høje kontraherende part, hvis der kun er een, eller af vedkommende høje kontraherende parter, hvis der er flere end een: a) Kommissionen; b) en høj kontraherende part, hvis statsborger angives at være krænket; c) en høj kontraherende part, der har indbragt sagen for Kommissionen; d) en høj kontraherende part, mod hvilken klagen blev rejst. Artikel 49 Domstolen afgør selv tvistigheder med hensyn til sin kompetence. Artikel 50
  • Hvis Domstolen finder, at en afgørelse eller en forholdsregel truffet af en retlig eller anden myndighed, henhørende under en af de høje kontraherende parter er helt eller delvis i strid med de af nærværende konvention følgende forpligtelser, og hvis den nævnte parts interne ret kun tillader delvis skadesløsholdelse for følgerne af denne afgørelse eller forholdsregler, skal Domstolens afgørelse om nødvendigt indrømme den forurettede part passende erstatning. Artikel 51 Stk. 1. Domstolens afgørelse skal ledsages af grunde. Stk. 2. Hvis afgørelsen helt eller delvis ikke repræsenterer dommernes enstemmige mening, er enhver dommer berettiget til at afgive særskilt votum. Artikel 52 Domstolens afgørelse er endelig. Artikel 53 De høje kontraherende parter forpligter sig til at rette sig efter Domstolens afgørelse i enhver sag, som de er parter i. Artikel 54 Domstolens afgørelse oversendes til Ministerudvalget, der skal våge over dens fuldbyrdelse. Artikel 55 Domstolen fastsætter selv sin forretningsorden og giver selv regler om proceduren. Artikel 56
  • Stk. 1. Enhver stat kan ved sin ratifikation eller nårsomhelst derefter ved en til Det europæiske Råds generalsekretær stilet notifikation erklære, at nærværende konvention skal udstrækkes til alle eller nogle af de områder, for hvis internationale forbindelser den er ansvarlig. Stk. 2. Konventionen skal udstrækkes til det område eller de områder, der nævnes i notifikationen, fra den 30te dag efter, at Det europæiske Råds generalsekretær har modtaget denne notifikation. Stk. 3. Bestemmelserne i nærværende konvention skal imidlertid i sådanne områder anvendes med skyldig hensyntagen til de stedlige vilkår. Stk. 4. Enhver stat, der har afgivet en erklæring i overensstemmelse med denne artikels stk. 1, kan nårsomhelst derefter på et eller flere af de områders vegne, som notifikationen omfatter, erklære, at den anerkender Kommissionens kompetence til at modtage andragender fra personer, ikke-guvernementale organisationer eller grupper af enkeltpersoner i overensstemmelse med artikel 25 i nærværende konvention. Artikel 64 Stk. 1. Enhver stat kan ved undertegnelsen af denne konvention eller ved deponeringen af ratifikationsinstrumentet tage forbehold med hensyn til enhver særskilt bestemmelse i konventionen, i det omfang en lov, som på det tidspunkt er i kraft på dens område, ikke er i overensstemmelse med bestemmelsen, Forbehold af generel karakter er ikke tilladt i henhold til denne artikel. Stk. 2. Ethvert forbehold, der tages i henhold til denne artikel, skal indeholde en kort redegørelse for den pågældende lov. Artikel 65
  • ratifikationsinstrumenter
    • skipper313
       
      her er alle reglerne i Den Europæiske mennskerettigheds konvention
mortenw1998

My List: A Collection on "Pust og Winther demokrati uge" | Diigo - 0 views

    • mortenw1998
       
      det er om  Menneskerettighedskonvention og hvor stor en dele det er af EU med menneskerattigheder
mortenw1998

Det Europæiske Råd / EU-Oplysningen - 0 views

  • Det Europæiske Råd DER-formanden, Herman Van Rompuy Det Europæiske Råd (DER) består af EU's faste formand, stats- og regeringscheferne i EU samt af Europa-Kommissionens formand. Det Europæiske Råd mødes mindst fire gange årligt til de såkaldte EU-topmøder. Det Europæiske Råds faste formand, Herman Van Rompuy, er ansvarlig for planlægningen og ledelsen af møderne i Det Europæiske Råd. Rompuy blev i marts 2012 genvalgt til endnu en periode som formand frem til den 30. november 2014. Det er i Det Europæiske Råd, at EU's overordnede politiske retningslinjer fastlægges. Det er også her, stats- og regeringscheferne træffer centrale beslutninger om EU's fremtid, vedtager traktatændringer og drøfter mere problematiske beslutninger. De overordnede politiske retningslinjer, som Det Europæiske Råd kommer frem til, fremgår af konklusionerne fra mødet. Disse konklusioner, som indgås ved konsensus, er politiske aftaler. De er næsten altid grundlag for Rådets, Europa-Parlamentets og Kommissionens gennemførelse af politikkerne i praksis. Da Det Europæiske Råd, ud over formanden for Kommissionen og den faste formand, består af medlemslandenes stats- og regeringschefer, spiller Det Europæiske Råd ofte en central rolle i forbindelse med mægling og afklaring af sager, hvor fagministrene ikke har kunnet blive enige på de almindelige rådsmøder. EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Catherine Ashton, deltager endvidere i Det Europæiske Råds møder. 
    • mortenw1998
       
      det handler om hvad de laver og hvem der er for mand og hvor mange møder de har på et års tid
1 - 13 of 13
Showing 20 items per page