Dagens meningsmåling
Meningsmålinger er blevet en helt central del af mediernes politiske dækning og i sin ugentlige kommentar spekulerer Lasse Jensen over, hvorfor og hvordan de tages alvorligt. I den forløbne uge offentliggjorde Jyllands Posten og Berlingske med få dages mellemrum målinger af befolkningens holdning til regeringens og oppositionens økonomiske udmeldinger. Den ene viste støtte til den røde plan, den anden det modsatte. Hvad skal vi tro?