Group items tagged

I rapporten Where does money come from? fra den britiske tænketank New Economics Foundation kritiseres den foretrukne fortælling fra bankerne om indlånet som begivenheden, der muliggør udlånene og pengeskabelsen. Det er typisk omvendt, påpeger tænketanken og andre med den. Som den tidligere bankøkonom, viceafdelingschef i Den Internationale Valutafond Michael Kumhof: »Det, der i virkeligheden sker, er præcis det modsatte. Og jeg har selv gjort det, jeg er bankmand, jeg ved, hvordan det fungerer, og du kan læse det på mange centralbankers hjemmesider – når bankerne siger til sig selv: ’Økonomien ser godt ud, vi er optimistiske, nu yder vi lån’, så behøver de ikke vente på, at nogen indsætter penge. For når de opretter et lån, skaber de et indestående. Bare sådan. Banker skaber penge ud af den blå luft.« Altså: Ydelse af et lån betyder alene, at der åbnes to kolonner i bankens computer: Én som siger, at kunden nu har X kr., og én som siger, at banken nu har en fordring hos denne kunde på X kr. Kundens nye virtuelle penge kan samtidig være grundlaget for et nyt udlån, noteret på næste kundes konto. Den første kunde har ret til at hæve alle sine penge, samtidig med at disse står opført på den anden kundes konto. Bankpenge kan – som udtrykt af den store amerikanske økonom John Kenneth Galbraith – være to steder på én gang. Mindst.

Af frygt for at miste alle deres penge, hvilket kunne have udløst en alvorlig bankkrise og kreditklemme, solgte pengeinstitutterne deres obligationer til spotpris på det sekundære marked.

Credit Default Swaps (CDS) får skylden for mange ting, og i forhold til Grækenland fremhæves CDS kontrakterne ofte som argument for at Grækenland ikke “må” gå konkurs (teknisk set). Implicit i dette argument må ligge en formodning om at det vil få uoverskuelige konsekvenser hvis CDS kontrakterne kommer til udbetaling.

De viktigste prosessene globalt skjer i regi av G20 og Baselkomiteen for banktilsyn. Baselkomiteen for banktilsyn har vedtatt nye retningslinjer for strengere kapital- og likviditetskrav for banker, de såkalte Basel III-standardene, 16. desember 2010. EU-kommisjonen arbeider, som representanten Sanner viser til, med en tredje revisjon av de såkalte kapitalkravsdirektivene, i tråd med Basel III-anbefalingene. Finanstilsynet har vurdert konsekvensene av strengere krav til kvalitet på kapitalen i bankene i det nye Basel III-regelverket og det korresponderende kommende CRD IV-regelverket som begrenset for norske banker.

At overvære det britiske borgerskabs kamp med finanssektoren er som at se en alkoholiker, som nægter at forstå, at der er nødt til at ske noget radikalt, hvis hans liv skal forandre sig. Frem til 2008 var der udbredt fortrængning af, hvad finansverdenen havde udviklet sig til. Da en række bankkrak gjorde denne fortrængning umulig at opretholde, blev den afløst af udbredt vrede, som førte til offentlig ydmygelse af symbolske figurer. Men da skandalerne blev ved, ledte det os ind i en tredje fase – det, terapeuter kalder forhandlingsfasen.

Virkeligheden er, at den globale storfinans de facto består af en gruppe forbundne karteller, som deler markedet op mellem sig og bruger deres styrke til at holde konkurrenter ude. Karteller, som kan udtrække gigantbonusser fra det, som burde være almindelige profitter, som laver kæmpe pr-kampagner, som driver et endeløst rekrutteringscirkus og i ét væk laver lobbyarbejde bag kulisserne, og som tilbyder endog meget attraktive alternative karrieremuligheder for tidligere politikere. Kapitalister har et ord for dette, og det er ’markedssvigt’. Løsningen er ikke at fordømme dem, som ikke kan modstå fristelserne i dette perverse univers, men derimod at fjerne fristelserne. Det vil formentlig betyde mindre banker, mindre og uafhængige revisionsfirmaer og kreditvurderingsinstitutioner, enklere produkter og langt højere krav til kapitalbeholdning.

Jeg startede med betryggende forestillinger om velklædte bankfolk og deres lobbyister, som helt sikker grundlæggende vidste, hvad de gjorde. To år senere må jeg konstatere, at jeg er oprigtigt skrækslagen. Dette system er smækfuldt af dysfunktionalitet og misbrug, som går ud over både dets ansatte og de samfund, det opererer i. Problemet er præcist så stort, som bankhaderne tror.

A few things. First I’m pretty sure nothing should be 0% risk weighted. Second, yes, risk weightings are going to continue to be a big part of the real problem. Third Basel III fails to address the issue of the hegemony of the ratings agency cartel. On another note, I remain fairly convinced that there isn’t any way to completely remove the chance that banks blow up. Banks are completely unlike any other corporate structure – they are inherently levered and can therefore be wiped out by a nasty run on the bank, even if perfectly solvent. So what’s the answer? The minute we admit that TBTF exists, we have to charge for the privilege of being TBTF rather than try to regulate it out. Insurance premiums payable to a pre-funded disaster recovery fund, that are heavily geared to (true) leverage and spiral exponentially above 30x leverage sounds like a good start. Throw in additional premia based on the % of revenues from trading, the type of funding that props up the balance sheet and the liquidity of underlying assets, and Bob’s your uncle, we might have the beginnings of something that works.

The sudden jump in the price of gold after the demise of the Bretton Woods accords was a result of the significant prior debasement of the US dollar due to excessive inflation of the monetary supply via central bank (Federal Reserve) coordinated fractional reserve banking under the Bretton Woods partial gold standard.